Det vi har sammen

Skadeservice efter hærværk: Det er generelt blevet mere groft

Belfor er en skadeservicevirksomhed, der tager sig af mange typer oprydningsarbejde. Både efter brand, oversvømmelser og i tilfælde som dette efter hærværk.

Personalet i Børnehuset Møllevang måtte sætte advarselsskilte op ved dørhåndtag, så forældre og børn ikke rørte ved menneskeafføringen, der var smurt på.

1 af 2

Børnehuset Møllevang i Kalundborg fik smurt afføring på dørhåndtag og flere vinduer. Belfor ser en tendens til, at hærværk bliver grovere som dette.

Der ventede en frastødende overraskelse på pædagogerne fra Børnehuset Møllevang i Kalundborg, da de mødte på arbejde onsdag morgen.

Der var nemlig menneskafføring alle vegne.

På dørhåndtag, vinduer, nøglehuller og lejetøj var der smurt ekskrementer ud over det hele.

Der er en klar tendens til, at nogle af de sager, vi bliver kaldt ud på er mere grove, mere vanvittige og ikke giver mening.

Kommunikationschef i skadeservicevirksomheden Belfor, Jesper Reutzer

- Personalet kunne jo ikke selv gå i gang med at fjerne det. De har hverken uddannelse til at håndtere det, og så er der jo fare for heptatitis. Så vi måtte tilkalde professionel rengøring, siger lederen af instiutionen, Sabine Ethelberg.

Der er en tendens

De tilkaldte skadeservicevirksomheden Belfor, der jævnligt må håndtere mere eller mindre ubehagelig episoder som denne.

Ifølge kommunikationschef i Belfor, Jesper Reutzer, bliver hærværksgerninger mere og mere grove.

- Der er en klar tendens til, at nogle af de sager, vi bliver kaldt ud på er mere grove, mere vanvittige og ikke giver mening. Vi ser sager, hvor det er lim i låsen, madolie, maling, ketchup, læbestift og også som nu i sagen her, menneskeafføring, siger han.

Børnehaver er ikke et specifikt mål

Ifølge skadeservicevirksomheden, så er det ikke specifikt børneinstitutioner, der er i risiko for denne type hærværk.

- Der er ikke nogle specifikke områder, hvor vandalismen er mere udbredt end andre steder. Der er nogle tilfælde, hvor indbrud udvikle sig til vanvittig hærværk, men det rammer mange forskellige steder.

Derfor må man også betragte Børnehuset Møllevang for særligt uheldige. De var nemlig også udsat for hærværk i påsken, hvor flere borde/bænke sæt blev ødelagt, samt tre markiser. Skader for i alt 50.000 kroner.

- Det er vores allesammens børnehave, så jeg synes det er rigtig... øv, siger Sabine Ethelberg med et suk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App