Det vi har sammen

Sjællands affaldsgigant bløder millioner

Arkivfoto. Foto: TV ØST

RenoNorden, der er ansvarlig for affaldshåndteringen i 20 kommuner på Sjælland, har tabt hele 335 millioner kroner. Det viser regnskabet fra 2016.

Hele 335 millioner kroner i underskud. 

Det er realiteten for RenoNorden. Virksomheden, der er ansvarlig for affaldshåndteringen i 20 kommuner på Sjælland, har nemlig tabt et trecifret millionbeløb, viser regnskabet for 2016. 

Det skriver DAGBLADET Ringsted. 

Selskabet har flere gange måttet nedjustere - blandt andet fordi de ikke tjener nok på renovationskontrakter med danske kommuner. 

De har så at sige købt sig til vækst, der viste sig at være mindre profitabel, end det, man oprindeligt meldte ud

Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet

- De har så at sige købt sig til vækst, der viste sig at være mindre profitabel, end det, man oprindeligt meldte ud, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, til avisen.

- Med det, vi ved i dag, er, at det realistisk at antage, at den store ordrebeholdning, RenoNorden har, er vundet på basis af, at man har underbudt eksisterende operatører.

Regningen er i første omgang landet hos investorerne, der for få måneder siden blev bedt om at skyde godt 300 millioner kroner i selskabet. Samtidig måtte investorer se aktiekursen falde med 90 procent til 0,80 norske kroner per aktie.

Det kan heller ikke udelukkes, at kommunerne i fremtiden vil blive indirekte ramt af milliontabet.

Det har ifølge avisen ikke været muligt at få en kommentar fra RenoNorden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App