Sjælland får mest støtte til bedre bredbånd

Region Sjælland er det område i hele landet, som får flest penge til at forbedre internetforbindelsen blandt de fem regioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ni projekter i vores region kan se frem til at få en bedre bredbåndsforbindelse i fremtiden. Region Sjælland er nemlig den region, som får flest penge ud af de fem regioner.

Tirsdag offentliggjorde regeringen, hvilke projekter de støtter med midler fra bredbåndspuljeen. De uddeler i alt 80 millioner kroner til at forbedre internettet i hele Danmark.

Her får Region Sjælland lidt over 33,8 millioner kroner, mens Region Hovedstaden får 15,6 millioner, Syddanmark får 13 millioner, Midtjylland får 9 millioner og Nordjylland får tildelt samlet 5,7 millioner kroner.

Dermed kan 1372 adresser i områderne omkring Faxe, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg se frem til at få bedre internet.

Blandt de udvalgte områder får projekterne Hårbølle Vindebæk Fibernet lidt over 9 millioner kroner, hvilket betyder at hele 464 husstande kan få indlagt fibernet. 


Nyhedsoverblik