Sille Roulund får nyt program

Sille Roulund har i denne uge premiere på et nyt program, der handler om hus og have.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalenderen står på forår – og det betyder for mange mennesker en start på sysler i hus og have. Også for Sille Roulund.

Hun har nemlig premiere på et nyt program på TV ØST onsdag den 8. marts 2017 kl. 19.50.

Programmet, der sendes hver onsdag, har fået titlen ”Silles Hus”, og gennem en række halvtimes programmer forsøger Sille med kyndig hjælp udefra at modernisere sit parcelhus og sin have.

Gode tips og idéer

Ud over Sille selv bestyres ”Silles Hus” af haveekspert Jesper Corfitzen. Sammen med dygtige fagfolk sætter de hver uge fokus på praktiske gøremål i hus og have. I huset følger vi forskellige former for modernisering: Etablering af skorsten, brændeovn, radon, fugt eller skift af vinduer og ikke mindst indretning af Jespers have-værksted.

Det bliver herfra, at han hver uge giver seerne gode tips og ideer om alt fra såning til plantning. Sammen med Sille udarbejder han en haveplan, og i udsendelserne følger vi hvordan haven forvandles fra stenfyldt og trist – til grøn og frodig. 

Følg med på Facebook

Udsendelsen har også fået sin egen Facebook-side, som du kan finde lige her. Der kan du se mere om, hvad der sker bag kameraet, hvad der sker i næste uges programm, og der falder nok også et godt tip fra en fagmand af i ny og næ.

 


Nyhedsoverblik