Sigtelse mod 19-årig bilist droppet efter dødsulykke

En 16-årig knallertkører blev dræbt ved en ulykke i maj på Hovedvejen i Tappernøje. En 19-årig mand var sigtet i sagen for uagtsomt manddrab, men den sigtelse har politiet valgt at droppe på grund af for få beviser. Foto: Per Rasmussen

Politiet har opgivet at sigte den 19-årige mand, som førte bilen, der ramte og dræbte en 16-årig mand på knallert ved Tappernøje.

Sigtelsen er droppet mod en 19-årig mand fra Tappernøje, efter han var involveret i en dødsulykke i maj måned i år.

Det skriver Sjællandske.

En 16-årig mandlig knallertkører fra lokalområdet blev påkørt og mistede livet efter ulykken, der skete på Hovedvejen i Tappernøje 17. maj klokken 21.14.

Ikke beviser nok

Indtil nu har den 19-årige mand, der førte bilen, som påkørte den 16-årige, været sigtet i sagen for uagtsomt manddrab. Men den sigtelse frafalder politiet, da de ikke mener, der er beviser nok.

- Man har simpelthen vurderet, at man ikke har beviser til at rejse tiltale med sigte på en dom, siger Mads Justesen, politikommissær hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske.

Ifølge politiet var der ikke tale om hverken spiritus- eller narkokørsel, skriver avisen.

Læs også 16-årig knallertkører mister livet i sammenstød med bil

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App