Sidste retsdag inden dom i rocker-sag

Anklager og forsvarere procederede i dag i retten i Næstved i nævningesagen, hvor tre mænd er anklaget for at have forsøgt at dræbe en anden mand.

Beviser, forklaringer og vidneudsagn er nu lagt frem. Torsdag var der procedure i sagen, hvor tre mænd, som ifølge politiet er fra Bandidos, anklages for at have forsøgt at dræbe en anden mand.

Det skulle angiveligt være sket i forbindelse med et opgør med gruppen Satudarah i en kamp om hashmarkedet i Næstved.

Skudepisoden skete den 13. november 2017 i en lejlighed på Østre Ringvej i Næstved. Her blev en dengang 25-årig mand skudt seks gange i mave, arme og ben.

DNA på patronhylster

Et af de centrale punkter i retssalen i Næstved i dag handlede om et patronhylster, som politiet fandt ved deres ransagning af lejligheden. På et patronhylster er der fundet DNA, der matcher den ene af de tre tiltalte Bandidos-rockere med mere end én til en million.

Anklageren lagde vægt på, at den tiltalte tidligere har forklaret, at han havde fået et tilbud om at købe billig ammunition, som han så ville sælge videre. Den tiltalte ville dog ikke fortælle, hvem han så havde solgt ammunition til.

03:01

Retten i Næstved behandler en nævningesag, hvor tre mænd, som ifølge politiet er fra Bandidos, anklages for at have forsøgt at dræbe en anden mand i forbindelse med et opgør med gruppen Satudarah. 

Luk video

Derfor mener anklageren ikke, at man kan bruge den forklaring til noget og mener i stedet, at pilen peger på den tiltalte selv og gør ham medskyldig i drabsforsøget.

På den anden side står de tre forsvarere, der i dag gjorde opmærksom på, at der er i rockergrupper er et kodeks om, at man ikke sladrer om folk i miljøet.

Skuddene var et drabsforsøg

Anklageren brugte også dagens procedure til at argumentere for, hvorfor hun mener, at sagen handler om et drabsforsøg. Den 25-årige mand blev ramt af seks skud i mave, armen og ben.

Anklageren forklarede, at når der er skudt seks skud mod hjerte- og maveregionen, er det et held, at der ikke er tale om en drabssag.

Samtidig blev der også lagt vægt på, at når det handler om hashmarkedet i Næstved, så skal man have tilladelse af Bandidos, hvis man vil sælge. Hvis man sælger uden tilladelse, bliver man likvideret, argumenterede anklageren.

Vidner har peget på tiltalte

To vidner har tidligere udpeget to af de tiltalte som dem, der var oppe i lejligheden for at skyde den 25-årige. Samtidig har et vidne forklaret, at en af de tiltalte havde fortalt, at det var ham, der havde affyret skuddene.

Forsvarerne mener dog ikke, at de forklaringer er troværdige, da vidnerne løbende har skiftet forklaringer. Forsvarerne lagde også vægt på, at vidnerne selv er en del af det kriminelle miljø i Næstved, og at selv har solgt og røget hash.

Ex-præsident slipper for dom om manddrab

En af de tiltalte er tidligere præsident for Bandidos, men slipper i første omgang for at blive retsforfulgt for forsøg på manddrab, selvom politiet mener, han har beordret et drab.

En fejl i et anklageskriftet betyder, at han ikke kan retsforfølges. Samtidig har Østre Landsret har afvist at lade anklagemyndigheden præcisere anklagen. De resterende forhold er han dog stadig tiltalt for.

Det betyder dog ikke, at den tiltalte slipper for tiltalen om manddrab på sigt. Anklageren har allerede lavet et nyt anklageskrift, som bliver grundlag for en ny retssag. Hvornår den sag skal for retten er dog stadig uvist.

Det falder dom i sagen den 29. marts.

Læs også Fejl i anklageskrift: Tidligere rockerpræsident kan ikke retsforfølges for drabsforsøg

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App