Shop & Lop konkurs

Selskabet bag butikskæden Shop & Lop er blevet erklæret konkurs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En strid om løn fører nu til, at den omdiskuterede butikskæde Shop & Lop er blevet erklæret konkurs.

Det skriver Lolland Falsters Folketidende.

Det er fagforeningerne HK og Krifa, der står bag konkursbegæringen, der bygger på manglende lønudbetalinger til to tidligere medarbejdere.

- Virksomheden har ikke svaret på nogen af alle de breve, vi har sendt, siger faglig sagsbehandler i HK Peter Glintborg, til avisen.

Skifteretten i Nykøbing Falster har taget selskabet under konkursbehandling, og har indsat advokat Anders Bendtsen fra Lind Advokataktieselskab som kurator.

Shop & Lop har kæret konkursen til landsretten, men det bremser ikke konkursprocessen.


Nyhedsoverblik