Shell-røver modtog straksdom

En 19-årig mand fra Vordingborg meldte mandag aften sig selv politiet. Han blev tirsdag eftermiddag idømt en straksdom på otte måneders fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sent søndag aften 24.juli begik en ung mand røveri mod Shell i Vordingborg. Med en cirka 20 centimeter lang køkkenkniv truede han sig til et større antal cigaretter og løb så fra stedet.

Mandag aften meldte en 18-årig mand sig selv til politiet i Vordingborg.

- Han mødte op på stationen og erkendte, at han har begået røveriet, fortæller politikommissær Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Vordingborg.

Kunne mærke jorden brænde under sig

Han oplyser, at den 18-årige formentlig har kunne mærke jorden brænde under sig.

- Vi havde fået flere oplysninger om, hvem han var, så han er formentlig af flere blevet opfordret til at melde sig selv, siger Arne Holdensen.

Den 18-årige bliver fremstillet tirsdag klokken 13.30 i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing F. med krav om varetægtsfængsel.

Læs også: Politiet efterlyser Shellrøver

- Men Retten valgte, idømme ham en straksdom på otte måneders fængsel. Det tre måneder ubetinget og de fem måneder betinget, oplyser Arne Holdensen tirsdag eftermiddag, og tilføjer, at han blev løsladt til senere afsoning.

Mulig medgerningsmand

I forbindelse med røveriet begik en anden mand butikstyveri. Han var i butikken 5-10 minutter før røveriet. På selve gerningstidspunktet tog han to flasker spiritus og forlod butikken uden at betale. Den er mand er muligvis medgerningsgmand til røveriet.


Nyhedsoverblik