Det vi har sammen

SF kræver svar fra ministeren om fracking

Foto: TV ØST

SF ønsker ikke, at det hollandske firma skal have lov til at lede efter olie på Lolland-Falster. Nu vil de have svar fra ministeren.

Det hollandske firma Nails Ressources vil gerne lede efter olie og geotermi på Lolland og Falster.

Men selv om de endnu ikke har søgt om tilladelse om fracking, er det dét, mange borgere og flere partier frygter kommer til at ske.

Derfor har SF nu bedt ministeren svare på, hvilke muligheder Lolland og Guldborgsund kommuner har for at sige nej til undersøgelsen og udvinding af olie og gas. Og så har de spurgt om, hvad ministeren kan oplyse om fordelingen af myndighedsansvaret mellem stat og kommune vedrørende efterforskning og udvinding af olie og gas på Lolland-Falster. 

Læs også Hvad er fracking?

Spiller hasard med miljøet

Men selv om regeringen giver grønt lys til det hollandske firmas undersøgelser, stopper SF ikke.

Det er at spille hasard med vores drikkevand og vores gode landbrugsjord

Lars Christiansen, SF Lolland

- Hvis Regeringen vælger at give det hollandske firma deres tilladelse i slutningen af juni, så er vi klar til at kæmpe videre mod fracking og jagt efter olie og gas på Lolland, siger Lars Christiansen, SF Lolland.

- Det er at spille hasard med vores drikkevand og vores gode landbrugsjord, og vi ser absolut ingen god grund til at tillade det, derfor siger SF klart nej til fracking på Lolland-Falster.

SF deltager i demonstrationen i Maribo onsdag eftermiddag. 

Læs også Guldborgsunds borgmester: - Hvis det er olie og gas, de leder efter, siger vi nej tak

Læs også - Der er en kæmpe risiko for at forurene vores grundvand

Tip os Har du et godt tip?