De unge uden uddannelse og job skal rustes bedre til at komme videre efter grundskolen.
Derfor er et bredt politisk flertal nu kommet frem til en ny reform om en forberedende grunduddannelse - FGU.
Uddannelsen vil blive opdelt i et alment spor som forberedelse til ungdomsuddannelse, et produktionsspor og et erhvervsspor. Og det bakker Jacob Mark, uddannelses- og forskningsordfører fra SF, op om.
For mange af de unge, der har lidt svært ved at finde vej i livet, vil det blive mere overskueligt, når man samler de her uddannelser
- Helt konkret vil de betyde, at de unge får en højere skoleydelse at leve for og en madordning. Og at de får et mere overskueligt uddannelsesforløb med mere praktisk læring, siger Jacob Mark.
- For mange af de unge, der har lidt svært ved at finde vej i livet, vil det blive mere overskueligt, når man samler de her uddannelser.
Sikret pulje til skoler i yderområder
Aftalen vil samle produktionsskoler, VUC, EGU og KUU i én uddannelse.
- De produktionskoler, der ligger på Sjælland, har jeg været i tæt kontakt med. De har haft det rigtig svært, siden man skar ned på produktionsskoleydelsen, fordi de har haft et markant elevfald. Nogle elever har valgt at være på kontanthjælp i stedet. Så nu, hvor man sætter skoleydelsen op og sikrer produktionsskolernes fremtid i den nye uddannelsestilbud, så betyder det, at der ikke er nogen af de produktionsskoler, der ville skulle lukke på Sjælland, det bliver sikret i det nye uddannelsestilbud, siger Jacob Mark.
- Og til allersidst, så har vi også sikret en pulje, der skal gå målrettet til de skoler, der ligger i de lidt mindre områder - Lolland og Falster for eksempel. Vordingborg. Det vil komme dem til gode i en årrække.
Kommunerne skal ikke betale
Så er der nogle, som vil skulle ud og investere i nye bygninger eller bygge bygningerne ud
Helt praktisk skal der oprettes en række nye skoler, forklarer Jacob Mark. De fleste af dem vil tage udgangspunkt i de skoler, der allerede er på Sjælland.
- Der vil være nogle af de mindste udbudsteder, de produktionsskoler, som er ret små i dag, som vil opdage at skulle have mange flere elever, end de har i dag. Så er der nogle, som vil skulle ud og investere i nye bygninger eller bygge bygningerne ud. Men det er der sat sat midler af til.
Så det er ikke kommunerne, der selv skal betale?
- Nej, det er lidt teknisk. Men det er faktisk endt med, at det ikke er et kommunalt system, men statsligt. Ligesom produktionsskolerne heller ikke er kommunale, de er selvejede, så bliver de nye skoler også selvejede. Og så er det jo kommunerne, der siger, at det her har vores unge brug for og så køber de sig plads på skolen, siger Jacob Mark.
Aftalen går i gang fra sommer 2019.
