Seneste skudepisode gør det muligt: Sådan lukker Sorø Kommune rockerhus i Lårup

Med den seneste skudepisode i Lårup er det endelig muligt for byrådet i Sorø Kommune at lukke byens rockerborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Klubhus Gremium MC Lårup
Læs også
Rockerborgs fremtid skal afgøres på byrådsmøde
Klubhus Gremium MC Lårup
Læs også
Rockerborgs fremtid skal afgøres på byrådsmøde

Et enigt byråd tog onsdag aften en beslutning om at lukke rockerklubhuset i Lårup, der benyttes af gruppen Gremium MC.

Det sker, efter at klubhuset har været en central brik for flere angreb og uro i rockermiljøet den seneste tid.

Særligt to skudepisoder, der fandt sted den 29. juni og den 23. oktober, har ført til beslutningen i Sorø Kommunes byråd.

- Det er de to skudepisoder, som er til stor utryghed og ulempe for borgerne i området, siger Sorø Kommunes borgmester, Gert Jørgensen (K), til TV ØST.

Nedlægger forbud efter seneste skudepsiode

Med den nye rockerlov, som trådte i kraft den 1. juli, har kommunerne mulighed for at nedlægge forbud mod, at en ejendom bruges som samlingssted for en bestemt gruppe, hvis gruppen skaber utryghed for naboerne.

Klubhus Gremium MC Lårup
Læs også
Enigt byråd lukker rockerklubhus i tre måneder
Klubhus Gremium MC Lårup
Læs også
Enigt byråd lukker rockerklubhus i tre måneder

quote Vi håber jo, at de bliver trætte af at opholde sig i kommunen

Gert Jørgensen (K), borgmester i Sorø Kommune

Fordi den første skudepisode i Lårup fandt sted to dage før loven trådte i kraft, er det først nu, Sorø Kommune har mulighed for at gøre brug af rockerloven.

- Vi havde nogle udfordringer med, at regler sjældent gælder med tilbagevirkende kraft. Men når man så kigger fremad, og der kommer en gentagende episode, så har vi valgt at inddrage, at der også før, loven trådte i kraft, har været en skudepisode, siger Gert Jørgensen.

- Nu har vi i den samlede vurdering taget begge skudepisoder ind og de andre efterretninger, vi har noteret fra politiet.

Sender ikke problemet videre

Beslutningen i Sorø Kommune kommer i kølvandet på, at Lolland Kommune i oktober nedlagde forbud mod alle former for forsamlinger i den bygning i Maribo, rockergruppen Satudarah MC brugte som klubhus.

Det er den generelle utryghed i byen, som bekymrer borgmesteren. Derfor gør han brug af muligheden for at nedlægge forbud mod forsamlinger på adressen, og med det tiltag håber han, at rockergruppen fordufter.

Klubhus Gremium MC Lårup
Læs også
Rockerfest i aften: Naboer i Lårup er nervøse
Klubhus Gremium MC Lårup
Læs også
Rockerfest i aften: Naboer i Lårup er nervøse

- Vi håber jo, at de bliver trætte af at opholde sig i kommunen. Vi ved godt, at en anden kommune kan stå med den her udfordring. Men idéen er jo, at hvis man i øvrigt ikke skyder på hinanden i det offentlige rum, som er dybt uacceptabelt, så er der jo ikke nogen, der skal forbyde dem at forsamle sig forskellige steder, hvis de bare er en fredelig og rolig motorcykelklub.

quote Jeg håber, udløberen bliver, at dem, der ligger og skyder på hinanden og skaber utrygheden i det offentlige rum, bliver fanget af politiet

Gert Jørgensen (K), borgmester i Sorø Kommune

Men frygter I så ikke, at I netop sender problemet videre til en anden kommune?

- Jeg håber, udløberen bliver, at dem, der ligger og skyder på hinanden og skaber utrygheden i det offentlige rum, bliver fanget af politiet. Så er der nogle rammer for, hvordan det skal håndteres, for eksempel med fængselsdom eller andet, der kan træde i kraft. Så er det i hvert fald ikke nogen af de andre kommuners problem.

Udover skudepisoderne har en rockerfest i klubhuset den 7. oktober også skabt utryghed for borgerne i Lårup. I den forbindelse fortalte anonyme naboer til TV ØST, at landsbyens beboere er mange for at færdes på gaden, hvor rockerne drøner forbi i høj fart.

Når forbuddet udløber om tre måneder, vil byrådet vurdere, hvordan det er gået og tage stilling til, hvad der skal ske med klubhuset fremadrettet.


Nyhedsoverblik