Selvmordstruede unge afvist på psykiatrisk skadestue - nu vil politiker til bunds i sagen

Liselott Blixt (DF) går nu ind i sagen om selvmordstruede unge, der ikke kan få behandling på regionens sygehuse. S og V vil kigge på kapacitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Formanden for Sundhedsudvalget på Christiansborg, Liselott Blixt (DF), vil til bunds i, hvorfor mange unge oplever, at de ikke kan få behandling i psykiatrien, når de får ondt i sindet.

Det siger hun, efter TV ØST tirsdag kunne fortælle om 23-årige Stefanie Neander, der har oplevet at blive afvist på psykiatrisk skadestue i Slagelse, til trods for at de ansatte på hendes bosted vurderede, at hun var selvmordstruet og havde akut brug for psykiatrisk hjælp. 

quote Der er familier, der må stoppe med at arbejde for at passe deres børn på den her baggrund. De ved ikke, hvad de skal gøre.

Liselott Blixt (DF), formand, Sundhedsudvalget 

- Jeg sad og græd, og jeg råbte og sagde ind i hovedet på ham (lægen, red.), at jeg ikke ville leve mere. Og så stak han mig bare nogle piller og sagde: "Spis dem her, så kan du ringe i morgen måske, hvis du får det værre," fortalte Stefanie Neander om den vagthavende læges reaktion.

Artiklen fortsætter under videoen.

Stefanie Neander har flere gange prøvet at blive sendt hjem fra en psykiatrisk skadestue, selvom hun selv sagde, at hun ikke ønskede at leve mere. Video: Martin Stilling - TV ØST

- Det her forbavser mig ikke

To bosteder i Holbæk og Jyderup bekræftede ved samme lejlighed, at de generelt har svært ved at få deres unge beboere indlagt og i behandling, når de får det dårligt.

- Det er et spørgsmål om, at de får en seng og bliver lagt ned, og så inden for tolv timer eller mindre får vi at vide, at nu kan vi hente dem igen, for nu er de jo ikke selvmordstruede eller psykotiske mere, lød det fra Michael Suhr, der driver et bosted i Gislinge. 

Tina Boel
Læs også
Selvmordstruede unge sendt hjem uden hjælp – Region Sjælland svarer på kritikken
Tina Boel
Læs også
Selvmordstruede unge sendt hjem uden hjælp – Region Sjælland svarer på kritikken

Foruden sin post som formand for Sundhedsudvalget er Liselott Blixt formand for psykiatriudvalget i Greve Kommune. Hun siger i dag til TV ØST:

- Det her forbavser mig ikke, og det handler ikke kun om bosteder. Det er også privatfamilier. Jeg er blevet kontaktet af mange i kommunen. Det er ofte piger, som bliver psykotiske og selvmordstruede. Men de kan ikke blive indlagt, når de og deres familier kontakter psykiatrien, siger hun og tilføjer:  

- Der er familier, som må stoppe med at arbejde for at passe deres børn på den her baggrund. De ved ikke, hvad de skal gøre.

Vil tage det op med sundhedsministeren 

Helt konkret undrer det Liselott Blixt, at både private familier og bosteder oplever, at det er svært at få de unge indlagt og i behandling. Derfor vil hun nu stille spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), om hvad der er på spil i psykiatrien i Region Sjælland. 

- Som folketingspolitiker, så synes jeg, det er utroligt, at vi har et sundhedsvæsen, hvor vi ikke kan blive indlagt, når vi er syge. Her har vi nogle unge mennesker, som har det rigtigt skidt, og som er selvmordstruede. Og det er ikke i orden, at de ikke kan få behandling, siger Liselott Blixt og fortsætter:

quote Vi skal bruge flere hænder i psykiatrien, for det her er ikke godt nok

Jacob Jensen (V), medlem af Sundhedsudvalget 

- I andre regioner handler det ofte om spiseforstyrrelser. Men det, vi taler om her, er jo meget bredere og omfatter diagnoser som borderline og skizofreni. Jeg vil have ministeren til at kigge på Region Sjælland. Hvad er grunden, til at vi ikke kan få de unge indlagt? Er det et ressourceproblem? Er der nedlagt for mange pladser? I det hele taget må vi kigge på psykiatrien i Danmark. Står det værre til i regionen end andre steder? 

For få hænder i psykiatrien  

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), er heller ikke overrasket over, at unge afvises i psykiatrien.

- Det viser den udfordring, vi godt kender fra Region Sjælland og de andre regioner i landet, nemlig at man ikke har kapacitet nok. Psykiatrihospitalet i Slagelse har stadig tomme senge, fordi man ikke har nok personale. Og det skal vi selvfølgelig arbejde med. Men det er en udfordring, og vi kan ikke trylle personale frem. Det er nedslående at måle på, hvor mange ledige stillinger, der er i psykiatrien, siger han. 

Læs også
Stefanie blev sendt hjem fra psykiatrisk skadestue: - Jeg råbte, at jeg ikke ville leve mere
Læs også
Stefanie blev sendt hjem fra psykiatrisk skadestue: - Jeg råbte, at jeg ikke ville leve mere

Flemming Møller Mortensen mener også, at der fremover bør være psykiatrisk personale tilknyttet bostederne. Han kritiserer samtidig regeringens psykiatriudspil for ikke at være ambitiøst nok. Det mener et andet medlem af Christiansborgs Sundhedsudvalg, Jacob Jensen (V), imidlertid ikke er rigtigt.

- Udgangspunktet er, at udsatte børn og unge i psykiatrian skal have den behandling, de har brug for. Og jeg mener, at vi for eksempel med de 100 millioner, der er afsat på finansloven til dette område om året fra 2019 til 2022, er godt på vej, siger han og tilføjer, at der ligeledes er øremærket 200 millioner kroner til regionernes psykiatri.  

- Men det er klart, at vi skal bruge flere hænder i psykiatrien, for det her er ikke godt nok. Her mener jeg, at vi skal ind og kigge på, om vi kan tiltrække flere læger til regionerne. På det somatiske område har lægerne en tendens til at klumpe sig sammen i hovedstadsområdet. Mon ikke det samme er tilfældet inden for psykiatrien? spørger Jacob Jensen. 


Nyhedsoverblik