Selvbetjente biblioteker hitter

Stadig flere biblioteker holder åbent, når personalet er gået hjem. Og borgerne elsker det. I Fensmark besøger flest biblioteket uden for åbningstiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På bare et år er besøgstallet på Fensmark Bibliotek vokset mere end 5.400, og det skyldes i høj grad de udvidede åbningstider: Biblioteket holder åbent hver dag fra 8-22. Også lørdag og søndag.

- Det er en succes. Jeg kommer nogle gange selv herned om lørdagen, og det er rigtig hyggeligt. Der sidder børnefamilier og hygger og snakker. Det er fantastisk, at man har sådan et sted og mødes, siger leder af lokalbibliotekerne i Næstved Kommune, Malene Hansen.

Hun tilføjer, at det er en saga blot, at biblioteket kun er et sted, hvor låner bøger. 

- Biblioteket er blevet et sted, hvor man mødes og dyrker fællesskabet. Og det er en vigtig position i lokalsamfundet, siger Malene Hansen.

I dag kan man bruge sit bibliotek til lokale generalforsamlinger, debatmøder eller, som det sker i Fensmark, til en håndarbejdsklub, der mødes hver torsdag.

- Det er dejligt, fordi man jo ikke er afhængig af, at vi nødvendigvis skal mødes privat hos hinanden. Så vi kommer bare på biblioteket, som vi har lyst og tid til, siger Karin Larsen fra strikkeklubben.


Nyhedsoverblik