Seks rumænere taget med falske pantmærker ved grænsen

En bil med seks rumænere er blevet stoppet ved Gedser færgehavn. Med ombord havde de en stor mængde pantklistermærker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et rutinetjek gennem en af SKATs scannere ved færgehavnen i Gedser førte torsdag eftermiddag til en lidt anderledes fangst.

Under gennemgangen af bilen fik en skarp medarbejder fra SKAT øje på en mængde pantklistermærker.

Mængden var så stor, at medarbejderen blev mistænksom og straks tilkaldte politiet.

Skulle måske bruges til svindel

070510_sodavand_razzia2.jpg
Læs også
Brødrepar idømt fængsel og millionbøde for pantsvindel
070510_sodavand_razzia2.jpg
Læs også
Brødrepar idømt fængsel og millionbøde for pantsvindel

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var enige i, at det var noget mistænkeligt med de mange pantmærker, og tog derfor de seks personer i bilen med til afhøring.

Pantmærkerne er svenske, og den store mængde kan tyde på, at de skulle have været brugt til svindel.

Fredag formiddag er det stadig uvist, om rumænerne skal stilles for en dommer, eller om de bliver sendt tilbage med færgen, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.  


Nyhedsoverblik