Seks gode råd til udflyttede statsansatte: Prøv at kør' herned og se

Flere medarbejdere sidder fortvivlet tilbage efter regeringens anden udflytningsrunde. For hvad gør man, når arbejdspladsen rykker til provinsen? Rådet fra en konsulent er klart: prøv at kør ned og se på området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I alt rykker 667 Københavner-arbejdspladser til vores område – 69 af dem rykker til Nykøbing Falster med udflytningen af Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen.

I Guldborgsund Kommune har de ansat en bosætningskonsulent, som kan hjælpe de nytilkomne med at falde til.

Her kommer bosætningskonsultenten, Lasse Fonager Møller, med anbefalinger til, hvordan man falder til i provinsen.

Overblik over arbejdspladser
Læs også
667 nye arbejdspladser: Her får du overblikket over udflytningen
Overblik over arbejdspladser
Læs også
667 nye arbejdspladser: Her får du overblikket over udflytningen

Råd nr. 1: Kør en tur herned

Man skal tage en tur herned og så simpelthen prøve at tage ud og kigge – det kunne jo være et fantastisk sted, arbejdspladsen er flyttet til, siger Lasse Fonager Møller til TV ØST.

- Orientér dig i kommunen og undersøg, hvad det er for et sted – det kunne jo være, du blev overrasket.

Råd nr. 2: Vær opsøgende

Der er den kæmpestore forskel, at man i provinsen er væsentlig tættere på hinanden. Det er en ændret præmis. Det bliver nemmere at integrere sig, bare man flytter, siger Lasse Fonager Møller.

-Vi har nogle rigtig gode eksempler fra sidste udflytningsrunde på, at bare det at de er dukket op og har købt et hus – alle ved de flytter ind – så kommer der nogen og byder dem velkommen og inviterer dem med i foreninger og andet frivilligt arbejde.

Råd nr. 3: Ret fokus mod foreningslivet

Der er et meget aktivt foreningsliv i Guldborgsund Kommune, fortæller bosætningskonsulenten.

- Det tror jeg, er den nemmeste vej til at blive integreret i provinsen. Vær opsøgende på at komme i kontakt med nogle af de folk, der er i foreningslivet, siger Lasse Fonager Møller.

Råd nr. 4: Grib de muligheder der er

Har man små børn, der skal i daginstitutioner, er det nemmere at komme i kontakt med forældre eller andre i byen. Det handler om at gribe de muligheder, der er, alt afhængig af hvilken familie, man har.

- Det jeg hører rundtomkring fra folk, der er flyttet herned, er, at de bliver tage vældig godt imod, hvad enten de går i det lokale supermarked eller bare går rundt. Folk hilser – også selvom man ikke kender hinanden, siger Lasse Fonager Møller.

- Hele den stemning omkring, at man har noget sammen bare fordi, man er tilstede.

Thorbjørn Kristensen
Læs også
På gaden i Nakskov: Nu kommer der energi til byen
Thorbjørn Kristensen
Læs også
På gaden i Nakskov: Nu kommer der energi til byen

Råd nr. 5: Hjælp din ægtefælle i job

Vi har noget der hedder en ægtefælle-jobordning, som Business LF står for, fortæller Lasse Fonager Møller.

- Så hvis man flytter hertil, fordi man har fået et job eller en statslig insitution flytter, kan man enten kontakte mig eller Business LF, og så kan de hjælpe med at få folk i job. Det er jo generelt sådan, at der egentlig er flere jobs hernede, end man lige tror.

Råd nr. 6: Skab et netværk

Der er mange muligheder for at skabe et netværk. Tjek eventuelt Facebook for relevante grupper, du kan blive medlem af.

- I området har vi Lolland-Falster Lovestorm, som er kendetegnet ved at være en Facebook-gruppe – det er lynhurtigt et netværk på over 10.000. For kvinder har vi også noget, der hedder KLS, som er et netværk, der holder netværksmøder målrettet kvinder, siger Lasse Fonager Møller.

- I de tilfælde hvor netværk ville være en barriere, er der rig mulighed for lynhurtigt at få et netværk.


Nyhedsoverblik