Det vi har sammen

Se videoen: Verdens første havmøllepark ved Lolland er omsider taget ned

Foto: DONG Energy

Vindeby Havmøllepark blev opført i 1991 som et demonstrationsprojekt, der skulle vise, om det var muligt at producere strøm på havet.

En æra slutter.

Efter længere tids arbejde er verdens første havmøllepark ved Lolland omsider blevet taget ned

Vindeby Havmøllepark ved det vestlige Lolland blev opført i 1991 som et demonstrationsprojekt, der skulle vise, om det var muligt at producere strøm på havet. Men efter mere end 25 års drift var vindmøllerne slidt op, og DONG Energy besluttede derfor at tage parken ned.

I marts måned 2017 startede entreprenøren nedtagningen af de 11 vindmøller. Vinger og tårn blev afmonteret og taget ned enkeltvis af en mobilkran og placeret om bord på et særligt fartøj.

  Foto: DONG Energy

Selve betonfundamenterne blev nedbrudt på stedet, primært ved hjælp af en hydraulisk betonsaks og -hammer. Den nedbrudte beton og armering blev efterfølgende opsamlet.

- Det er første gang, vi tager en havmøllepark ned, men heldigvis har vi kunnet trække på vore erfaringer med opførelse af havmølleparker og det at arbejde offshore, udtaler Leif Winther, Senior Lead Business Developer i DONG Energy, i en pressemeddelelse og fortsætter: 

Læs også Verdens første havmøllepark ved Lolland går på pension

- I samarbejde med de entreprenører, der vandt opgaven, udviklede vi selve nedtagningsmetoden og indgik i en længere proces med myndighederne for at få alle tilladelser på plads.

Vil blive bevaret for eftertiden

Under nedtagningen har op til 20 mand været i gang med nedtagningsopgaven, der er foregået i de perioder, hvor vejret har tilladt arbejdet på havet. Samtidig har en vanddybde på kun to til fem meter været en udfordring, da det har begrænset, hvilke fartøjer der har kunnet arbejde i området.

Alle vindmøllekomponenter og dele fra fundamenterne blev sejlet til land i Nyborg Havn.

- Og historien om verdens første havmøllepark ud for Vindeby på Lolland vil blive bevaret for eftertiden, for Energimuseet har fået stillet en vindmølle fra Vindeby Havmøllepark til rådighed for deres udstilling i Bjerringbro, fortæller Leif Winther. 

Se filmen om nedtagningen af Vindeby Havmøllepark:

 

Tip os Har du et godt tip?