Se svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed her

Styrelsen for Patientsikkerhed har givet Nykøbing Falster Sygehus 14 dage til at forklare sig om en række utilsigtede hændelser på sygehuset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu skal sygehuset i Nykøbing Falster stå skoleret.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nemlig givet Nykøbing Falster Sygehus 14 dage til at skrive en forklaring til styrelsen, om hvad er det, der er sket på sygehuset. Og hvad man har tænkt sig at gøre ved problemet.

Sådan lyder, lettere omskrevet, det kontante spørgsmål til Nykøbing Falster Sygehus fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det viser et brev til ledelsen af sygehuset, som TV ØST har fået aktindsigt i.

Brevet er sendt efter sygehuset den 15. juni midlertidigt standsede hovedparten af de akutte operationer på mave-tarm kirurgisk afdeling. Begrundelsen var, at der havde været en række fejl, af sygehuset kaldet ’utilsigtede hændelser’.

Operationerne blev i stedet gennemført på Køge Sygehus.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører blandt andet tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer i et forsøg på at højne patientsikkerheden i Danmark. De har givet Nykøbing Falster Sygehus 14 dage til at skrive en forklaring til styrelsen.

 
 

 


Nyhedsoverblik