Første gang vandrefalke venter på unger

Foto: Af Mike Baird fra Morro Bay, USA [CC BY 2.0] via Wikimedia Commons

To vandrefalke har slået sig ned i en redekasse på Storebæltsbroen. Det er blevet til to æg, og du kan følge deres færd lige nu og her.

En vandrefalk ligger og skuer ud over Storebælt, samtidigt med at hun passer på sine to æg.

Hannen er lige nu ude af redekassen og er højst sandsynligt på jagt efter føde. 

I 2012 valgte Sund & Bælt at sætte en redekasse op på Storebæltsbroen i håb om at kunne tiltrække nogle af de vandrefalke, der var set i området. 

Og nu er altså det første gang, der er æg i redekassen.

Læs også Nysgerrig havørn i selfie-humør

- Sidste år var der kortvarigt et par, men det er første gang i år, at et par har slået sig ned for at yngle, siger Carsten Ehlers Thomsen, senioringeniør fra Sund & Bælt, til TV ØST. 

Hunnen ruger på sine æg i cirka 28-30 dage, så ungerne er lige på trapperne. 

Man vil kunne følge vandrefalkene live indtil på den anden side af yngleperioden. 

En klippefugl, der elsker højder 

Hvorfor vandrefalkene har valgt at slå sig ned på Storebæltsbroen, er der en naturlig forklaring på. 

De er klippefugle og kan typisk findes på Møns Klint, broer, kraftværker og høje bygninger i København

Henrik Dahl, ornitolog i Dansk Ornitologisk Forening

- De vil højt til vejrs, siger Henrik Dahl, ornitolog i Dansk Ornitologisk Forening. 

- De er klippefugle og kan typisk findes på Møns Klint, broer, kraftværker og høje bygninger i København, fortsætter han. 

Derfor er det heller ikke underligt, at Sund & Bælt har valgt at placere en redekasse på netop Storebæltsbroen. 

Derudover ligger Sprogø i nærheden, der har et rigt fugleliv, som vandrefalken er meget interesseret i, da den jager andre fugle. 

- Hunnen er størst og jager de lidt større fugle som måger og ænder, og hannen jager mindre fugle som stære og svaler, lyder det fra ornitologen. 

De sidste falkeunger blev stjålet 

Vandrefalkene har desværre haft det hårdt i Danmark, og derfor er det glædeligt, at de er på vej tilbage, hvis man spørger ornitolog Henrik Dahl. 

Der findes i øjeblikket 15-20 par, men i lang tid har vandrefalkene ikke været til at finde i Danmark. 

- I 1960 blev det sidste par unger stjålet til falkejagt, siger Henrik Dahl. 

En vandrefalk kan flyve op til 382 kilometer i timen og er derfor meget eftertragtede, når det kommer til jagt, da de kan fange deres bytte let og hurtigt. 

Læs også Havørne fundet døde med fugleinfluenza i Næstved og Maribo

Forbud mod giftstoffer fik falkene tilbage 

Udover jagt er falkene også blevet truet af giftstoffer som DDT og kviksølv. 

I 1960'erne bejdsede man såsæd med giftstoffet DDT. Det blev nedbrudt til et andet stof, som gjorde æggeskallerne tynde. Det resulterede i, at der ikke kom unger

Henrik Dahl, ornitolog i Dansk Ornitologisk Forening

- I 1960'erne bejdsede man såsæd med giftstoffet DDT. Det blev nedbrudt til et andet stof, som gjorde æggeskallerne tynde. Det resulterede i, at der ikke kom unger, siger Henrik Dahl. 

- Det gik udover havørne, vandrefalke og andre større rovfugle, fortsætter han. 

Det er først efter et forbud af disse giftstoffer, at vandrefalken har valgt at søge tilbage til Danmark. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App