Se kortet: Her er der knastørt

Hele TV ØST's sendeområde er nu en 10'er på DMI's tørkeindeks. Alligevel er der kun udstedt få afbrændingsforbud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DMI holder hele tiden øje med tørken i landet. For første gang er hele vores område nu en 10'er på meteorologernes skala, og det betyder, at der i hele området er høj risiko for tørke. 

Tørkeindekset bygger på en vandbalancemodel, der hver dag estimerer mængden af vand i det jordvandmagasin, som planterne har til rådighed. Det oplyser DMI. 

Artiklen fortsætter under billedet

 
  Foto: Grafik - DMI

De røde tal i tørkeindekset betyder også, at brandriskoen er meget høj, og at jordvandsmagasinet, som planterne har til rådighed, er ved at være brugt op.

Kun få forbud

Alligevel er der ikke udstedt afbrændingsforbud i samtlige kommuner. Faktisk er det kun Lolland, Guldborgsund og Stevns kommuner, hvor det er forbudt at brænde for eksempel haveaffald og halm af, ligesom det er forbudt at tænde bål.

Artiklen fortsætter under billedet

 
  Foto: Grafik - Beredskabsstyrelsen

I hele landet er der indført afbrændingsforbud i 76 kommuner. Bor du i en af de tre kommuner, der er omfattet af forbuddet i vores område, kan du selv tjekke, om du må bruge ukrudtsbrænder eller ryge i naturen.

I Odsherred skal man spare på vandet 

På grund af varmen har man i Odsherred Kommune udstedt et vandingsforbud. Det gælder i Asnæs, Fårevejle og Grevinge. Det oplyser Odsherred Kommune på deres hjemmeside. 

Hos Asnæs Vandværk opfordrer man folk til at spare på vandet. Der skal derfor ikke fyldes godt op i badebassinerne, og græsplænerne må gerne blive gule i det. 

- Problemet er, at vi frygter, at der kommer saltvand i vandbeholdningerne. Grundvandsspejlet er faldet med tre meter, hvilket er rigtig meget, og vi ligger tæt på Lammefjorden og har forbindelse direkte ud til Isefjorden, siger Frank Keher, driftsleder ved Asnæs Vandværk. 

Bønderne må ikke vande deres marker i dagtimerne på grund af den høje forbrænding. Her råder vandværket til, at man kun vander sine marker om natten. På den måde kan man få meget mere ud af vandingen. 

Forbuddet vil vare lige så længe, vejret er rigtig godt. 

OPDATERET
Clock03. jul 2018, kl. 10:31
Artiklen er opdateret med oplysninger om vandingsforbud i Odsherred Kommune.

 


Nyhedsoverblik