Se flotte seerbilleder af uvejret: Især én by fik meget regn

Den flotte nattehimmel over Korsør torsdag aften. Foto: Brian Milan Sørensen

Regn og lyn ved Brandelev torsdag. Foto: Maiken Loose Ejlersen

En fotomontage indsendt af Camilla Frese Larsen. Foto: Camilla Frese Larsen

Himlen, som Line Lindholm Hansen så den. Foto: Line Lindholm Hansen

Himlen over Rødvig på Stevns. Foto: Mie Pedersen

1 af 5

Der var ikke bare masser af lyn over Nykøbing Falster torsdag aften. Byen fik også, hvad der svarer til næsten to skybrud på en halv time.

Det store regn- og tordenvejr torsdag aften udløste skybrud over vores område. Hårdest ramt blev Nykøbing Falster, hvor der var skybrud, og hvor der blev målt 23,4 milimeter regn på en halv time. 

Det oplyser DMI til TV ØST.

Normalt definerer man et skybrud som 15 milimeter regn på 30 minutter.

- Vores tal viser, at der især på Falster og på Sydsjælland var særlig kraftig regn torsdag aften. Der blev målt skybrud i Nykøbing Falster – og selvom vi stadig arbejder med tallene, vil det være underligt, hvis der ikke også var tale om skybrud andre steder i jeres region, siger vagthavende meteorolog Thyge Rasmussen til TV ØST.

Han fortæller, at man med flere måleinstrumenter opstillet i vores område nok også ville have konstateret flere skybrud.

- Det var et rigtigt kraftigt regnvejr. Især i den sydøstlige del af regionen kom der meget vand. Der kom noget mindre regn over Lolland og op over den vestlige og nordvestlige del af Sjælland, siger han.

Læs også Stort tordenvejr ramte regionen i nat: Det gav skybrud flere steder

Træ væltede, og kældre blev oversvømmede

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi væltede et træ i nat i blæsevejret, der fulgte med tordenfronten.

Der var tale om et træ nær Holbæk, som efterfølgende blev fjernet af redningsberedskabet, og det gav ikke større skader.

Regnen har også givet arbejde til skadeservicefirmaerne, der hjælper med at udbedre forsikringsskader. Hos Falck Skadeservice har der siden midnat været ti udkald i Region Sjælland på grund af det kraftige regnvejr.

- Det har primært været til oversvømmede kældre, oplyser en pressemedarbejder til TV ØST.

Læs også DMI efter skybrud: Tørken lakker mod enden

Allermest regn i Danmark blev der målt i Esbjerg, hvor der blev målt op mod 25 millimeter nedbør i løbet af aftenen.

Se herunder en hel serie seerbilleder, der er taget over vores region torsdag aften.

Den flotte nattehimmel over Korsør torsdag aften. Foto: Brian Milan Sørensen

Himlen, som Line Lindholm Hansen så den. Foto: Line Lindholm Hansen

Regn og lyn ved Brandelev torsdag. Foto: Maiken Loose Ejlersen

En fotomontage indsendt af Camilla Frese Larsen. Foto: Camilla Frese Larsen

Himlen over Rødvig på Stevns. Foto: Mie Pedersen

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App