Det vi har sammen

Se Danmarks smukkeste bondegårde fra luften: Hvem stemmer du på?

Bregnebjerggård ligger nord for Ringsted og én af de nominerede i konkurrencen. Foto: Jacob Linddahl/ TV ØST

15 danske bondegårde kæmper om at være den smukkeste i Danmark. TV ØST har besøgt de tre i vores landsdel.

Der er landidyl for alle pengene, når man ligger vejen forbi de nominerede i konkurrencen Danmarks smukkeste bondegård. 

Tre af de 15 gårde ligger i vores landsdel, og TV ØST har besøgt ejerne for at høre, hvordan det er at bo på en af Danmarks smukkeste gårde. 

Det er Bygningskultur Danmark, der står bag konkurrencen. De vil sætte fokus på de gamle gårde, fordi de frygter, at gårdene langsomt vil forsvinde, hvis ingen passer på dem. 

Og så vil de hylde ildsjælene, der af egen lomme og lyst holder de smukke bondegårde ved lige.

Herunder kan du se de tre nominerede i vores landsdel. Har du lyst til at stemme i konkurrencen kan du gøre det her indtil 18. maj  

Bregnebjerggård 

Gården ligger nord i Snekkerup nord for Ringsted og er ejet af Birthe og Bjarne Lindegaard. 

01:17 Luk video

Skovly

Gården ligger i Kragevig ved Præstø og er ejet Peter Bering.

01:12 Luk video

Rødegård

Gården tilhører Bente Ahlefeldt og ligger i Vindekilde nær Fårevejle. 

Tip os Har du et godt tip?