Det vi har sammen

Se brugernes billeder: Verdens største atomubåd sejlede gennem Storebælt

Foto: Morten Mechta - Sorø

Torsdag aften sejlede den russiske atomubåd Dmitrij Donskoj gennem Storebælt. Ubåden er verdens største, og flere af TV ØST's brugere var på pletten.

Læs også Se videoen: Verdens største ubåd sejlede igennem Storebælt

Den russiske atomubåd, Dmitrij Donskoj sejlede for to uger siden for første gang nogensinde gennem dansk farvand.

Nu er ubåden på retur igen, og torsdag sejlede verdens største ubåd gennem Storebælt endnu en gang.

Dét syn fangede flere af TV ØST's brugere, som befandt sig i nærheden.

Se billederne nederst i artiklen

På sin rejse er den 172 meter lange ubåd ledsaget af en slæbebåd og en destroyer fra den russiske flåde. De sejler med en hastighed på 10-12 knob.

Gruppen bliver eskorteret hele vejen gennem det indre danske farvand af et af Søværnets patruljeskibe.

Læs også Verdens største atomubåd er tilbage i dansk farvand

Det rigtige sted på det rigtige tidspunkt

En af dem, som fik taget billeder af ubåden, var Morten Mechta fra Sorø. Han og familien med tre børn på ni, seks og tre år var på vej fra bilferie i Frankrig, da de passerer Storebælt, netop som ubåden passerer.

- Da vi når Storebælt, ser vi både det store krigsskib og ubåden. Det er desværre kun ubåden, vi når at fotografere, for skibet forsvinder ind under højbroen, fortæller Morten Mechta.

- Det skabte stor begejstring i bilen for os og vores børn. Vi har jo før fortalt om ubåde og set dem udstillet, så det var en utrolig stor oplevelse at se en rigtig ubåd i vandet.

Se billederne af ubåden herunder

  Foto: Kjeld Seidler - Næstved

  Foto: Jesper Christensen‎ - Korsør

  Foto: Morten Mechta - Sorø

  Foto: Morten Mechta - Sorø

  Foto: Morten Mechta - Sorø

  Foto: Morten Mechta - Sorø

Tip os Har du et godt tip?