Se billederne: Slagelse får stort campus med plads til 2.000 studerende

I de kommende måneder arbejdes der med brugerinddragelse af både studerende som medarbejdere, så indretning svarer bedst muligt til de behov, brugerne af campus skal have opfyldt. Foto: C.C. Contractor

I 2021 rykker Professionshøjskolen Absalon 2.000 studerende og 250 medarbejdere sammen i et nyt campusbyggeri i Slagelse.

Der er et splinternyt campus på vej til Slagelse, hvor Professionshøjskolen Absalon rykker 2.000 studerende og 250 medarbejdere ind i starten af 2021.

Torsdag kunne professionshøjskolen så afsløre, at C.C. Contractor har vundet totalentreprisen på det nye campusbyggeri, som skal ligge med ryggen til jernbanen i Slagelse og som nabo til Syddansk Universitet.

Her kan studerende på fire forskellige uddannelser på Professionshøjskolen Absalon se frem til et moderne studiemiljø på det nye campus i stedet for det nuværende campus, der ligger med pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne i ældre bygninger et stykke fra stationen.

Med det nye campusbyggeri rykker uddannelserne helt ned til perronen, og samtidig flytter Absalons ernærings- og sundhedsuddannelse fra Sorø til Slagelse i nye faciliteter sammen med direktionen og fællesfunktionerne, som i dag også har til huse i Sorø. 

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: C.C. Contractor

  Foto: C.C. Contractor

- Med forslaget fra C.C. Contractor får vi opfyldt vores vision om et nyt campus, der skaber et attraktivt uddannelsesmiljø og fremstår åbent og inviterende over for studerende, medarbejdere og den lokale omverden. Desuden har vi lagt vægt på, at det nye campus giver både lyst til og mulighed for at bruge byggeriet og omgivelserne til studiefaglige og -sociale formål døgnet rundt, sagde rektor Camilla Wang ved Professionshøjskolen Absalon på et pressemøde torsdag. 

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: C.C. Contractor

  Foto: C.C. Contractor

- Det nye campus giver en god balance mellem at synliggøre vores forskellige uddannelser, identifikationsmuligheder for studerende og medarbejdere og fleksible anvendelsesmuligheder, hvor flere rum og arealer i princippet kan bruges af alle og til forskellige aktiviteter, tilføjede hun.

Byggeriet bliver 12.700 kvm stort og 150 meter langt i flere niveauer og med en række forskydninger, der skabe skal levende udtryk i byen.

Bygningen får et lyst og åbent udtryk i sin indretning, og udendørs vil man møde grønne områder og terrasser i niveauer. Parkeringsarealerne samles under jorden i den vestlige ende af huset.

I de kommende måneder arbejdes der med brugerinddragelse af både studerende som medarbejdere, så indretning svarer bedst muligt til de behov, brugerne af campus skal have opfyldt. 

  Foto: C.C. Contractor

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App