Nyheder fra din hverdag

Se Bertel Haarder rappe Folketinget i gang

01:45

Her kan du se, hvordan det så ud, da Bertel Haarder fremførte sin selvskrevne rap.

Alderspræsidenten i Folketinget, Bertel Haarder (V), rappede sig ind i det nye folketingsår.

Selvom man har været folketingsmedlem helt tilbage, fra før hip hop kom til Danmark, kan man godt rappe.

Det beviste Bertel Haarder (V) tirsdag ved Folketingets åbning, hvor han fremførte en rap i P4 Sjælland, han selv har skrevet til anledningen.

Bertel Haarder, der er valgt ind i Folketinget i Sjællands Storkreds, fremførte rappen særligt for P4 Sjællands lyttere. 

Hilsen til Løkke

En rap der ikke var helt uden selvironi:

- Så var der også nogle der måtte gå – blandt andet mig. Men Løkke ville trøste mig og sendte mig på vej – til Flensborg som generalkonsul, så fin, så fin, men ak – der sad jo en, og mindretallet sagde ikke tak, lød det blandt andet i rappen. 

Ny rap hvert år

Rappen er en tradition, som P4 Sjælland og Bertel Haarder (V) har haft i en årrække. Hvert år skriver den erfarne politiker en ny rap, som han fremfører for de sjællandske lyttere.

Udover at rappe har Bertel Haarder en særlig rolle som det medlem, der har siddet længst tid i Folketinget. Han åbner Folketingsmødet kl. 12.

Her kan du se Bertel Haarders noter, som han rappede fra.

Tip os Har du et godt tip?