Scandlines: Ny erhvervspakke påvirker ikke grænsehandlen

Ny erhvervspakke gør det billigere at købe sodavand, øl og nødder. Lavere afgifter skal mindske grænsehandlen, men Scandlines er ikke bekymret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ny erhvervspakke, der blev til en realitet søndag aften, nedsætter en række afgifter, som kan påvirke grænsehandlen.

Aftalen er indgået mellem regeringen Dansk Folkeparti og De Radikale, og formålet er at få flere danskere til at handle i Danmark i stedet for at køre syd over grænsen.

M/F Copenhagen, Scandlines
Læs også
Scandlines nyder godt af nethandel
M/F Copenhagen, Scandlines
Læs også
Scandlines nyder godt af nethandel

Med erhvervspakken bliver prisen på blandt andet sodavand, øl, nødder og te billigere. Men hos Scandlines, som ejer grænsehandelbutikkerne BorderShop i Puttgarden og Rostock, er man ikke bekymret. Ændringerne på afgifterne vil ikke påvirke grænsehandlen, lyder det.

- Ændringen i nøddeafgiften har ingen betydning, da nøddesalget udgør under en procent af grænsehandlen hos Scandlines. Priserne i Tyskland vil stadig være under de danske priser, så det bliver ikke en målbar ændring, siger Henrik Bjørner Søe, SVP Commercial fra Scandlines til TV ØST.

Billigere emballage – og afgifter sat i bero

Hos Scandlines tror man ikke, at kunderne vil opleve de nye afgifter som en reel ændring. Ifølge færgeselskabet er det lige så meget selve oplevelsen, der er forbundet med turen syd for grænsen, som trækker kunderne til grænsehandlen, og ikke kun de billigere priser.

Med den nye aftale afskaffes afgiften på emballagen for drikkevarer med pant den 1. juli 2019. Det kan betyde omkostninger for forbrugerne og grænsehandlen med drikkevarer. Men det vil ikke give særlige ændringer i salget, lyder det.

quote Det vil ikke ændre på kundernes opfattelse af, at det er billigere i Tyskland

Henrik Bjørner, SVP Commercial fra Scandlines

- Ændring i emballageafgiften vil betyde, at en besparelse på for eksempel en 1,5 liter Pepsi Max vil gå fra at være 33 procent til at være 30 procent. Det vurderer vi ikke er noget, der får danskerne til at ændre adfærd, siger Henrik Bjørner og fortsætter:

- Prisen i Danmark er på tilbud 10 kroner, mens prisen i Scandlines’ BorderShop er standarden 6,66 kroner per 1,5 liter. Besparelsen går altså fra 3,34 kroner til 2,86 kroner pr. flaske - det vil ikke ændre på kundernes opfattelse af, at det er billigere i Tyskland.

Ifølge planen skulle afgifterne på chokolade, kaffe, sukkervarer og vin stige årligt frem til 2020. Men da priserne på disse produkter allerede er for høje, annulleres den planlagte 2018-forhøjelse med den nye erhvervspakke. Ændringen påvirker derfor ikke handlen hos Scandlines, da afgifterne vil fortsætte på samme niveau.

I alt bliver 65 afgifter sænket eller afskaffet. Når aftalen er fuldt indfaset i 2025 vil den betyde lempelser for 570 millioner kroner årligt. 


Nyhedsoverblik