Sankthansbål skal forblive slukket trods regn

Folk må ikke lade sig narre af nedbør lørdag, advarer beredskab. Alle afbrændingsforbud gælder fortsat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 50 af landets 98 kommuner er det lovligt at stryge tændstikken lørdag aften, når heksen skal brændes på sankthansbålet.

Det er dog vigtigt at være ekstra påpasselig i år, oplyser Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Både jordbund og vegetation er nemlig meget tør - også i kommuner uden forbud mod at holde traditionen med sankthansbål i hævd.

- Hvis man får tændt et bål, som via en gnist eller en glød får tændt op i plantagen ved siden af, står man med et problem, fordi man er ansvarlig, siger Bjarne Nigaard.

- Det kan godt blive en dyr omgang.

Ifølge Danske Beredskaber er det derfor vigtigt at tage hensyn til forholdene.

Gløder bliver transporteret med vinden

Gløder bliver nemt transporteret over større afstande med vinden. Derfor må man heller ikke tænde bål ude på vandet, hvis der er et afbrændingsforbud.

Bjarne Nigaard vurderer det lørdag morgen som stærkt usandsynligt, at der kommer ændringer i antal kommuner med afbrændingsforbud inden lørdag aften.

Artiklen fortsætter under billedet.

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Connie Nielsen

Vejrudsigten viser ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at det for de fleste dele af landet holder tørt det meste af dagen. Dog kan der falde lidt regn i enkelte egne.

Folk må ikke lade sig narre af eventuel nedbør, advarer Bjarne Nigaard. De hele eller delvise forbud, som gælder i 48 kommuner, er der fortsat. 

- Man skal iagttage afbrændingsforbuddene og lade være med at tro, at en smule vand er nok til at skabe brandsikkerhed, når naturen er så knastør, som den er.

- Det er det ikke, siger han.

Han opfordrer folk over hele landet til at lade bålet forblive slukket, hvis der er tvivl om, hvorvidt det kan skabe problemer at tænde det. 

skt_hans_split.jpg
Læs også
Se kortet: Her må du tænde bål i aften - og her er der afbrændingsforbud
skt_hans_split.jpg
Læs også
Se kortet: Her må du tænde bål i aften - og her er der afbrændingsforbud

- Tænk jer om. Hvis der overhovedet er tvivl om, om det her er en god ide, så lad være. Så må i nøjes med at synge "Midsommervisen" og hygge jer sammen i stedet for at risikere noget med åben ild, siger han.

I flere større byer er der arrangementer med alternative sankthansbål. Mens Odense viser ildsted på storskærm, arrangerer Tivoli i København et såkaldt sansebål med røg og lys.


Nyhedsoverblik