Salmonella fundet i kalkunbryst solgt i Aldi-butikker

Foto: TV ØST

Aldi kalder pakker med kalkunbryst tilbage. Pakkerne har overskredet sidste anvendelsesdato.

Der er fundet salmonella i kalkunbryst, som er solgt i Aldi-butikker, og derfor tilbagekalder supermarkedskæden mandag flere pakker med kalkunbryst.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

De tilbagekaldte pakker er solgt mellem den 18. og 28. september i Aldi-butikker i hele landet.

Kalkunbrystet havde sidste anvendelsesdato 28. september, men det kan ikke udelukkes, at nogle kan have kalkunbrystet i fryseren.

Og hvis forbrugere stadig har kalkunbrystet, bør man levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, eller smide det ud.

De tilbagekaldte pakker med kalkunbryst har navnet "Landlyst", og de vejer mellem 700 og 1100 gram.

Smittes man med salmonella, kan man få diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App