Salget af økologiske varer boomer på Sjælland og øerne

På Sjælland og øerne steg salget af økologi med godt 24 procent sidste år. Naturlig udvikling, lyder det fra forsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

København og Aarhus er begyndt at få konkurrence fra resten af landet, når det kommer til, hvor forbrugerne køber mange økologiske varer.

Sidste år steg salget af økologi i Jylland med en milliard kroner eller gennemsnitligt 38 procent set over alle dele af landsdelen.

Udviklingen var mest markant i Sydjylland, hvor det økologiske salg i 2016 steg med mere end 50 procent svarende til en vækst på 350 millioner kroner i forhold til året før.

Det viser en ny opgørelse, som Økologisk Landsforening har lavet på baggrund af nye tal fra analyseinstituttet GfK.

Adfærdsforsker: naturlig udvikling 

Det er en naturlig udvikling, lyder det fra adfærdsforsker på Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen.

Han peger på tre faktorer, der skal tages i betragtning, når man kigger på det stigende økosalg i resten af landet.

- Den første faktor, som man tit overser, er, at detailhandlen er blevet bedre til at sælge økologi, siger han. 

2011-09-02-19_29_29.kanal-tv2-116746.jpg
Læs også
Økologi hitter også i provinsen
2011-09-02-19_29_29.kanal-tv2-116746.jpg
Læs også
Økologi hitter også i provinsen

Og det er ikke kun supermarkederne, der er blevet bedre til at få kunderne til at putte økologiske varer i indkøbskurven.

Producenterne er blevet bedre til at udvikle økologiske produkter

Producenterne er også blevet bedre til at udvikle økologiske produkter, forklarer forskeren.

- Producenter har i gennem mange år har udviklet produkterne, så portionerne eksempelvis er blevet lidt mindre, hvis det er økologi, eller indpakningen er blevet lidt lækrere.

Den sidste faktor, som forskeren understreger selvfølgelig vigtig, er forbrugerne.

- På forbrugersiden kan vi se, at økologi nu er blevet normen. Det er blevet folkeligt, siger Pelle Guldborg Hansen.

Han forklarer, at forbrugerdynamik ofte fungerer på den måde, at eliten begynder med at købe et bestemt produkt eller udføre en bestemt handling, som så bliver moderne.

Solgt økologi for 9,5 milliarder kroner

Derefter følger mellemgruppen med, og så bliver det normalen, hvor alle kommer med.

- Det sker som regel lidt senere ude i landdistrikterne end i byerne. Så det er en meget naturlig dynamik, vi ser. 

frugt03.jpg
Læs også
Søges: Børnefamilier til økologi-forsøg
frugt03.jpg
Læs også
Søges: Børnefamilier til økologi-forsøg

- I sidste ende kan vi ende der, hvor det ikke at købe økologi kan gå hen og blive lavstatus, siger han.

På landsplan blev der sidste år i detailhandlen solgt økologi for 9,5 milliarder kroner. Det er en vækst på cirka 1,5 milliarder kroner i sammenligning med året før. En milliard af væksten kom fra salget i Jylland.

Så meget steg salget af økologi sidste år

Salget af økologi boomede sidste år særligt i Jylland. Og selv om der traditionelt sælges flest økologiske varer i de store byer, er væksten i salget af økologi i øjeblikket mest markant uden for de store byer.
     
Det oplyser Dansk Supermarked og Coop til Økologisk Landsforening. Få her et overblik over salget af økologiske varer rundt omkring i landet i 2016:
  • Der blev på landsplan solgt for 9,5 milliarder kroner økologi i detailhandlen sidste år. Det er en vækst på 18 procent svarende til cirka 1,5 milliarder kroner i sammenligning med året før.
     
  • I Jylland steg det økologiske salg med en milliard kroner set i forhold til 2015, hvor salget lå på 2,6 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 38 procent.
     
  • I Sydjylland steg salget af økologi mest med godt 50 procent, mens det på Fyn voksede med fire procent. Se væksten her i procenter og kroner.
     
  • Sydjylland: Stigning på 350 millioner kroner svarende til en vækst på 53 procent.
     
  • Nordjylland: Stigning på 130 millioner kroner svarende til en vækst på 34 procent.
     
  • Østjylland: Stigning på 370 millioner kroner svarende til en vækst på 33 procent.
     
  • Vestjylland: Stigning på 100 millioner kroner svarende til en vækst på 32 procent.
     
  • Hovedstaden: Stigning på 250 millioner kroner svarende til en vækst på 9 procent.
     
  • Øvrige Sjælland: Stigning på 250 millioner kroner svarende til en vækst på 24 procent.
     
  • Fyn: Stigning på 25 millioner kroner svarende til en vækst på 4 procent.
     

Kilde: En ny opgørelse, som Økologisk Landsforening har lavet på baggrund af nye tal fra analyseinstituttet GfK.

 


Nyhedsoverblik