Sag om cannabisolie skal i landsretten: Min første reaktion var: "Ih, pis"

Anklagemyndigheden valgte torsdag at anke byrettens dom mod Claus "Moffe" Nielsen fra Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag var sidste frist for at anke sagen om cannabisolie mod Claus "Moffe" Nielsen fra Holbæk.

-  Da vi nåede hen til i går, så tænke jeg, nu har jeg ikke hørt noget længe, så sker der nok ikke noget, siger Claus "Moffe" Nielsen.

Men det viste sig at være for tidligt at tænke sådan.

Første reaktion: "Ih pis"

På selve fristdatoen valgte vicestatsadvokaten nemlig at anke byrettens dom fra november, hvor Claus "Moffe" Nielsen blev idømt halvandet års fængsel, hvoraf et år var betinget.

- Min første reaktion var jo: Iih, pis, hvorfor kunne de ikke bare lade den ligge der, siger sagens hovedperson.

Bagefter blev han dog lettet over, at anken ikke omfatter hans kone og to andre i sagen, men kun ham selv og en anden mand.

quote Min første reaktiuon var jo: Iih, pis, hvorfor kunne de ikke bare lade den ligge der

Claus "Moffe" Nielsen om ankesagen mod ham

Anklagemyndigheden begrunder anken med, at der er tale om en principiel sag.

- Det er første gang, at retten har taget stilling til, hvilken betydning formålet med hashhandel skal have, siger vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich til TV ØST. 

Claus Moffe Nielsen glad dom
Læs også
Anklagemyndigheden anker dom over Claus "Moffe" Nielsen
Claus Moffe Nielsen glad dom
Læs også
Anklagemyndigheden anker dom over Claus "Moffe" Nielsen

Men netop ordet "hashhandel" skurer i Claus "Moffe" Nielsens ører:

- Det er jo cannabisolie, det har intet med hash at gøre, siger han med henvisning til, at han har købt 87 kg cannabisblomst, som han lavede cannabisolie af.

Vil gå efter frifindelse

Claus "Moffe" Nielsen regner med, at han og hans forsvarer går efter en frifindelse i landsretten.

- Nu får jeg muligheden fra at sige, prøv at hør' her, det her har intet med narko at gøre, siger han.

Claus "Moffe" Nielsen mener slet ikke, at der er noget at komme efter:

- Jeg har ikke gjort noget galt. Der er tale om en offerløs handling. Ingen har henvendt sig til anklagemyndigheden og sagt, at de blev syge af det her. Jeg synes ikke, man skal straffes, når du ikke har gjort skade på andre mennesker, fortæller han.

 

Claus Moffe Nielsen
Læs også
Claus "Moffe" Nielsen bliver kendt skyldig i ulovligt salg af cannabis
Claus Moffe Nielsen
Læs også
Claus "Moffe" Nielsen bliver kendt skyldig i ulovligt salg af cannabis

 


Nyhedsoverblik