Safaripark udvider med ny familieattraktion

Safariparken på Lolland får ny familieattraktion: En 100 meter lang og seks meter høj rutsjebane, Kampala Express.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Knuthenborg Safaripark får et nyt medlem. 

Denne gang er det dog en ny rutsjebane, Kampala Express, som er en afrikansk rutsjebane. 

Den bliver 100 meter lang og seks meter høj og er en af de seneste millioninvestering hos parken. 

quote Kampala Express er en virkelig fed tilføjelse til det sidstnævnte, især fordi næsten alle kan hoppe ombord

Christoffer Knuth, ejer og direktør af Knuthenborg Safaripark

- Vi ønsker at fortælle vores gæster, at de for deres entrébillet både kan få fantastiske dyreoplevelser samt en masse timers sjov og leg i Limboland, lyder det fra Christoffer Knuth, ejer og direktør af Knuthenborg Safaripark, i en pressemeddelelse.   

- Kampala Express er en virkelig fed tilføjelse til det sidstnævnte, især fordi næsten alle kan hoppe ombord.

Børn helt ned til tre år kan hoppe ombord på rutsjebanen. Parken vil ikke oplyse den præcise pris, men nævner blot, at det har været "nogle millioner". 

De seneste år har parken udvidet med "Limboland", som er en stor vand- og naturlegeplads. Den nye rutsjebane åbner den 25. maj. 


Nyhedsoverblik