Sådan så det ud da tonstung lastbil blev løftet væk efter ulykke

En lastbil forulykkede torsdag eftermiddag på en motorvejsbro. Her kan du se billeder fra, da lastbilen blev løftet væk igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvordan får man en flere tonstung lastbil, der hænger ud over en motorvejsbro, væk igen?

Svaret: Med store kranbiler, forsigtighed og en god portion tålmodighed.

Sådan var det i hvert fald, da Banedanmark og Falck i nat skulle fjerne den lastbil, der torsdag eftermiddag forulykkede på Vestmotorvejen og kørte ud over en motorvejsbro. Her ramte den køreledninger på jernbanen under broen, og det satte en stopper for al tog trafik mellem Ringsted og Slagelse.

 
  Foto: René Lind - Lind Foto

Den 27-årige fører af lastbilen slap med knubs.

I nat skulle lastbilen så fjernes, så togtrafikken atter kan komme til at køre normalt, men oprydningsarbejdet var blandt andet udfordret af et kraftigt regnvejr. På et tidspunkt var det også ved at gå galt, da en af stropperne, der løftede det store køretøj, knækkede.

Men bortset fra det gik arbejdet, som det skulle, fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Poul Christoffersen til TV ØST.

- Lastbilen er i hvert fald væk igen. Vi regner med, at trafikken på vejene kan køre normalt her fra morgenstunden af, siger han.

Væk kom lastbilen dog til sidst, og Banedanmark kunne gå i gang med at undersøge, hvor store skaderne på baneanlægget under lastbilen var.

Værre ser det ud med togtrafikken. Banedanmark og DSB regner indtil videre med, at togtrafikken først kan køre normalt igen fra tidligst klokken 10.00 fredag formiddag.

Se billederne fra løftearbejdet her:

 
  Foto: René Lind - Lind Foto
 
  Foto: René Lind - Lind Foto
 
  Foto: René Lind - Lind Foto
 
  Foto: René Lind - Lind Foto
 
  Foto: René Lind - Lind Foto
 
  Foto: René Lind - Lind Foto

Nyhedsoverblik