Sådan kører de første tog over Storebælt

Klokken 10 begynder togene igen at køre mellem Sjælland og Fyn - dog kun i ét spor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag formiddag bliver det igen muligt at rejse over Storebælt med tog.

Omkring klokken 10 begynder togene igen at køre efter den meget alvorlige togulykke på Storebæltsbroen onsdag morgen. Her blev et passagertog på vej mod København ramt af en trailer fra et modkørende godstog, der af en endnu ukendt årsag var væltet af. Otte personer mistede livet, og 16 personer kom til skade.

Togulykke Storebælt
Læs også
Politiet opjusterer dødstal efter alvorlig togulykke
Togulykke Storebælt
Læs også
Politiet opjusterer dødstal efter alvorlig togulykke

Togene kan dog kun køre i ét spor til at starte med, og derfor kører lyntogene fortsat kun mellem Odense og Aarhus. Det oplyser DSB.

Sådan kører togene:

  • IC 833, der kører fra Østerport St. klokken 08.20, og fra Korsør St. omkring klokken 09.57 - OBS: Forsinkelser betyder, at toget fra Korsør først kører klokken 10.37.
  • IC 824, der kører fra Esbjerg St. klokken 08.25, og fra Nyborg St. klokke 10.08
  • IC 51133, der kører fra CPH Lufthavn klokken 08.38, og fra Korsør St. klokken 10.07
  • IC 51124, der er kørt fra Aalborg St. klokken 06.49, og kører fra Nyborg St. klokken 10.38
TV ØST talte med flere passagerer ombord på det første tog over Storebælt fra Korsør efter togulykken.

Frem til klokken 10 kørte der togbusser mellem Nyborg og Korsør. Sidste bus fra Nyborg var klokken 09.15, og sidste tog fra Korsør klokken 09.45.

Læs også
Det ved vi indtil videre om den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen
Læs også
Det ved vi indtil videre om den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen

Der vil fortsat være længere rejsetid for passagerer, der rejser mellem Sjælland og Fyn.

Værd at vide:

  • Du er omfattet af Rejsetidsgarantien, som du finder her.
  • Hvis du rejser på Orangebilletter, kan du rejse på andre afgange til og med i dag den 3. januar.
  • Du kan få ubenyttede pladsbilletter til den 2. januar refunderet uden gebyr.
  • Hvis du rejser på rejsekort - og bliver forsinket og rejsen derved bliver dyrere, kan du henvende dig til Rejsekort Kundecenter via kontaktformularen, som du finder her.
  • Du kan få ubenyttede billetter til indeværende billetdøgn refunderet uden gebyr her. Dette gælder også Orange-billetter.
     

Kilde: DSB


Nyhedsoverblik