Det vi har sammen

Så op til Omar El-Hussein: Kundby-pigen tog hans efternavn

Tegning af Anne Gyrite Schütt

Den terrortiltalte Kundby-pige så op til terroristen Omar El-Hussein, der stod bag angrebet ved Krudttønden og synagogen i København i 2015.

Retssagen mod den nu 17-årige terrortiltalte pige fra Kundby ved Holbæk fortsættter i dag ved Retten i Holbæk.

Her kom det frem, at Kundby-pigen på et tidspunkt valgte at tage Omar El-Husseins efternavn. Terroristen, der stod bag angrebet ved Krudttønden og synagogen i København i 2015.

- Jeg så Youtube-videoer, og så synes jeg, det var meget fedt. Jeg synes, han var lidt sej. Derfor tog jeg hans navn. Man bliver ikke radikaliseret ved at tage en andens navn, forklarede Kundby-pigen i retten i dag.

Så op til ham, fordi han døde som martyr

Anklageren læste i retten op af politiets afhøring af pigen. Dengang forklarede hun, at hun så op til Omar El-Hussein, fordi han døde som martyr og muslim. Den ændrede sig dog nogle uger senere.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. På et tidspunkt syntes jeg, det var ok, hvad Omar havde gjort, men det var meget kort, sagde Kundby-pigen i retten tidligere i dag.

Hun understregede samtidig, at hun ikke længere sympatiserer med Omar El-Husseins handlinger

Den 17-årige teenager nægter sig skyldig i anklagerne om forsøg på terror. 

Læs også Følg retssagen mod den terrortiltalte Kundby-pige: Tiltalte tog terrorists navn

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App