Det vi har sammen

Så er det officielt: Nu kommer foråret

Korsør lystskov med både blå himmel og ramsløg på vej. Foto: Hanne Stage Nielsen

Forårstegn i skovbunden. Foto: Tage Petersen

Vintergæk og Erantis i skovbunden. Foto: Eva Telvig

Foråret titter frem i skovbunden. Foto: Louise Maarlev

Den blå anemone er sprunget ud på Lolland. Foto: Torben Andersen

1 af 5

Onsdag er det officielt slut med vinteren i denne omgang, og det bliver op til ti grader varmt denne uge.

Regntøj, paraplyer og gummistøvler kommer mere i brug denne uge end varme luffer og uldne halstørklæder.

Onsdag er vinteren ifølge kalenderen overstået, og temperaturerne begynder at nærme sig noget, der kunne minde om forår.

Men frontpassager vil konstant trække ind over landet med nye regnbyger, og solen vil kun vise sig sporadisk.

- Lidt trist, vådt, gråt, men mildt, sammenfatter meteorolog Mette Wagner fra DMI det danske vejr frem til weekenden.

Det positive element i prognosen er udsigten til højere temperaturer.

- Milde vinde strømmer ind fra det sydlige og sydvestlige Europa. Og varmegraderne begynder at nærme sig noget med to cifre, siger hun.

Varme - og regn hver eneste dag

Rundt omkring i landet kan det blive op til ti grader varmt hen over ugen.

Men det vil regne hver eneste dag.

- Det skyldes ustabile lavtryk. Og Jylland kommer til at stå mest for skud, fastslår Mette Wagner.

Mandagen starter ud med regn og skyer over hele landet i morgentimerne.

På Sjælland og Bornholm er der mulighed for opklaring og måske en smule sol i eftermiddagstimerne, mens Jylland og Fyn må indstille sig på byger fra morgen til aften.

Efter en våd nat til hele landet er der tirsdag bedre chancer for sol over alle egne.

- Men med mellem fire og syv grader bliver tirsdagen en smule køligere end mandag, hvor vi forventer mellem fem og ti grader.

Gråt og vådt vejr

Onsdag - forårets første dag - vil minde meget om tirsdag.

- Byger flere steder, men igen også med mulighed for sol, siger hun.

Onsdag aften og natten til torsdag klarer det op, og den sydlige del af Danmark får igen regn og måske noget slud.

Temperaturerne vil ligge nede omkring frysepunktet.

Torsdag og fredag bliver også regnfulde og grå.

- Der vil begge dage være lidt ophold, og så kommer der endnu mere regn. Så det lyder ikke alt for spændende, siger Mette Wagner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App