Så er der jul på Gisselfeld

Med under en måned til juleaften byder Gisselfeld Kloster i Haslev på julemarked. Og det er ikke første gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Julen er lige rundt om hjørnet.

Og traditionen tro byder Gisselfeld Kloster på julemarked med alt fra æbleskiver til nisser - for 19. år i træk.

På dette års julemarked er der samlet over 100 stande. Én af dem, der har en stand til årets marked er Kirsten Schaub. Og det er ikke første gang. Hun har haft en stand i 16 år – og det er der en grund til.

- Det er, fordi det er hyggeligt, siger Kirsten Schaub, der er indehaver af Kirsten Schaub Design.

quote Det er jo helt vildt dejligt, fordi der er en masse glade mennesker

Nikolaj Kopranen

- Det har altid været min hobby at sy. Tidligere syede jeg tøj til mine børn, men de er jo for længst flyttet hjemmefra, og så skal man jo finde på noget andet, hvis man godt kan lide at sy.

Glade mennesker og god stemning

Nikolaj Kopranen er til julemarkedet for syvende gang. Her hjælper han sin far med at sælge gløgg og kakao.

- Det er jo helt vildt dejligt, fordi der er en masse glade mennesker og der er god stemning herude, siger Nikolaj Kopranen.

- Så det er skønt, selv om vejret er lidt koldt.

Julemarkedet er efterhånden lidt af en velkendt sag. Og igen i år kommer besøgstallet til at se rigtig godt ud, lyder det fra arrangøren Charlotte Wagner, der er event- og slotsgartner.


Nyhedsoverblik