S vil hellere oprette nye statsjob end flytte ud

Socialdemokratiet har ikke planer om flere store udflytningsrunder, hvis partiet får regeringsmagten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kommer ikke flere storstilede planer om udflytning af statslige arbejdspladser, hvis Socialdemokratiet får magten efter næste vag.

Det siger finansordfører Benny Engelbrecht (S), efter at Dansk Folkeparti i tirsdagens Berlingske har meldt ud, at partiet mener, at udflytningerne bør fortsætte ud over det allerede planlagte.

- Socialdemokratiet støtter, at der har været en styrkelse af statslige arbejdspladser i provinsen, fastslår Benny Engelbrecht.

- Men vi synes, at næste naturlige skridt er, at man fokuserer på, at de nye statslige arbejdspladser, der oprettes, oprettes i provinsen.

Plan om at ansætte 1000 nye skattemedarbejdere

Socialdemokratiet har blandt andet en plan om at ansætte 1000 nye skattemedarbejdere. De skal placeres i fire skattecentre i provinsen.

Det kommer ud over de aftaler, som partiet allerede har indgået med den nuværende regering om at genoprette skattevæsnet, understreger Engelbrecht. 

080212AT_tastatur.jpg
Læs også
667 statslige arbejdspladser flyttes her til landsdelen
080212AT_tastatur.jpg
Læs også
667 statslige arbejdspladser flyttes her til landsdelen

Finansordføreren pointerer, at det ikke er udelukket, at statslige arbejdspladser flyttes ud under en S-ledet regering, hvis det giver mening. For eksempel har partiet tidligere talt for at flytte Fiskeristyrelsen til Nordjylland.

- Nu er der sat gang i rigtig mange flytteplaner. Og en god del af dem er hverken halvt eller helt implementeret, når vi når frem til næste folketingsvalg. For eksempel er Udlændingestyrelsens flytning til Næstved slet ikke påbegyndt endnu, siger Engelbrecht.


Nyhedsoverblik