Rygning i røgfrie kommuner er uden konsekvenser

En række kommuner i regionen har indført totalt rygeforbud i arbejdstiden for offentligt ansatte, men reglen bliver ikke håndhævet af cheferne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er en bevægelse i gang i de danske kommuner.

Flere og flere indfører totalt rygeforbud i arbejdstiden for de offentligt ansatte. Indtil videre tæller listen 14 kommuner, og flere er på vej.

I Region Sjælland er tre kommuner også hoppet med på vognen. Her er tale om Holbæk, Sorø og Guldborgsund, der erklærer sig som totalt røgfri kommuner i arbejdstiden. I hvert fald på papiret.

I praksis bliver der nemlig set igennem fingrene, hvis medarbejderne ryger sig en smøg pausen. Det skriver DR Sjælland.

Cheferne vender det blinde øje til

Janne Cunliffe, der arbejder i Vej og Park i Holbæk kommune, fortæller, at der ikke bliver løftet et øjenbryn, hvis medarbejderne diskret holder en rygepause i det fri.

- Min chef har sagt, at så længe vi holder det på et plan, hvor vi ikke er til skue for befolkningen, så er det i orden, fortæller hun til DR Sjælland.

En rundringning, der er foretaget af DR Sjælland, til 3F, Foa og HK kommunal, viser, at der ikke har været én eneste sag som følge af rygeforbuddet.


Nyhedsoverblik