Ruth var udsat for hjemmerøveri: Nu behøver jeg ikke være utryg mere

Politiet er i færd med at undersøge 27 sager om hjemmerøverier. Ruth Bonde og hendes datter har selv oplevet et hjemmerøveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sommer oplevede Ruth Bonde og hendes datter, der bor i Skellebjerg ved Sorø, hvordan et hjemmerøveri føles.

Ruth og hendes datter blev overfaldet og truet med kniv i deres hjem. Nu vil politiet undersøge sager som disse nærmere. De har udvidet deres efterforskning fra at handle om 16 sager til nu at dreje sig om 27 af slagsen.

Nu er syv personer, der har base på Sydsjælland, sigtet for 27 hjemmerøverier.

Kim Kliver
Læs også
Politiet om hjemmerøverier: Der kan komme yderligere anholdelser
Kim Kliver
Læs også
Politiet om hjemmerøverier: Der kan komme yderligere anholdelser

Ruth Bonde er godt tilfreds med, at politiet nu sætter skarpt på sager som disse.

- Jeg er meget imponeret af politiets arbejde. Det må ikke ske for folk, siger Ruth Bonde til TV ØST.

Gense klippet med Ruth Bonde fra dengang hun blev overfaldet

 

 Ruth har en besked til røverne

Ruth Bonde synes, det er blevet mere trygt at være hjemme igen. Alligevel har hun en besked, hun gerne ville give til de røvere, der brød ind i hendes hjem.

- Jeg ville sige, at sådan noget skal de ikke gøre igen og håbe, de har samvittighed til at holde sig fra sådan noget igen og gå ud og tjene deres egne penge, i stedet for at tage andres.

Hjemmerøveri
Læs også
Politi udvider mistanke mod hjemmerøver-bande: Stod bag 27 hjemmerøverier
Hjemmerøveri
Læs også
Politi udvider mistanke mod hjemmerøver-bande: Stod bag 27 hjemmerøverier

Ruth Bonde kan nu ånde lettet op over, at politiet har anholdt de personer, som dengang truede hende og hendes datter med kniv.

- Nu behøver jeg ikke være så utryg mere, for så kommer de da i det mindste ikke mere. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig for, at den slags sker igen, siger Ruth Bonde og fortsætter:

- Sådan noget må ikke ske for nogen. Det skal ikke ske for mennesker. Vi skal leve i et normalt samfund, hvor vi bare skal leve, som vi vil have det. Det er trods alt vores hjem og vores ejendele. Det er der ingen, der har ret til at komme og lave den slags indbrud. 


Nyhedsoverblik