Russisk atomdrevet ubåd nærmer sig dansk farvand igen

Den atomdrevne russiske ubåd "Orel" passerer efter planen dansk farvand i weekenden. Den skal syd om Lolland-Falster og gennem Storebælt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endnu engang passerer "Orel", en russisk atomdrevet ubåd, igennem dansk farvand.

Den forventes at være ud for Bornholm tidligt lørdag morgen, inden den skal syd om Lolland-Falster og op igennem Storebælt.

Det oplyser Forsvarets Operationscenter. 

Tre andre fartøjer sejler med

Ubåden passerede også i juli dansk farvand for at deltage i et arrangement for den russiske flåde i Sankt Petersborg den 29. juli.

Det har den nu deltaget i, og sammen med tre andre fartøjer sejler den nu tilbage, fortæller Michael Horn, vagtholdsleder i Forsvarets Operationscenter.

Urel ubåd
Læs også
Atomdrevet russisk ubåd sejler gennem dansk farvand
Urel ubåd
Læs også
Atomdrevet russisk ubåd sejler gennem dansk farvand

- Vi har modtaget en notifikation fra den russiske ambassade om, at fire russiske marinefartøjer passerer igennem danske farvande, siger han.

- Den ene er en russisk atomdrevet ubåd, så er der en missilcruiser, en destroyer og et hjælpefartøj, som sammen sejler igennem det danske interesseområde. 

Dansk fartøj følger dem

Det forventes, at fartøjerne vil være omkring det sydlige Langeland søndag 5. august tidligt om morgenen klokken 03.00

- Vi har et dansk patruljefartøj i området, som følger dem fra Bornholm, og indtil de når på den anden side af Skagen og ud af dansk område, siger Michael Horn.

Urel ubåd
Læs også
Forsvaret vinker farvel til russiske skibe i dansk farvand
Urel ubåd
Læs også
Forsvaret vinker farvel til russiske skibe i dansk farvand

Fartøjerne ventes at være omkring Skagen tidlig morgen mandag 6. august.

Beredskabsstyrelsen følger som nuklear myndighed passagen og udarbejder løbende spredningsprognoser, hvilket er rutine.


Nyhedsoverblik