Rusmiddelforsker: Dødsfald får næppe effekt

En forsker i rusmidler tvivler på at en 15-årig drengs død efter at have taget stoffet MDMA, vil få konsekvenser for andre unge, der tager stoffet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 15-årig dreng fra Haslev døde natten til i dag efter han i starten af februar tog stoffet MDMA. En tragisk hændelse, der kunne få andre til at lade være med at tage stoffet. Men det mener en professor i rusmidler ikke bliver tilfældet.

Mads Uffe Pedersen er professor på Århus Universitet og har siden midt i 1990’erne forsket i rusmidler. De sidste knap 15 år har han haft fokus været på unge og stoffer.

- Når sådan noget her sker, bliver det diskuteret på de sociale medier og i nogle af de netfora, hvor unge i forvejen diskuterer stoffer. Det handler normalt meget om bivirkninger ved stofferne, men den her historie vil uden tvivl også blive diskuteret der, siger Mads Uffe Pedersen.

quote Jeg tror ikke at dem, der tager de her stoffer, vil holde op

Mads Uffe Pedersen, professor i rusmidler og unge ved Århus Universitet

Tvivler på effekt

Mads Uffe Pedersen tror, det vil være en slags wake up call for nogle, at det rent faktisk kan ende med at man dør af at tage MDMA, som ofte bliver brugt i festlig sammenhæng. Men han tvivler på, det vil havde den helt store effekt.

- Jeg tror ikke at dem, der tager de her stoffer, vil holde op. Men det er muligt de i en periode vil være mere opmærksomme på MDMA, og at det kan have så fatale konsekvenser. Men der kan være nogle, som normalt ikke bruger det, der tænker, at det her skal jeg i hvert fald ikke prøve, siger han.

Svært at måle ændret adfærd

Det er nærmest umuligt at måle sig frem til om den ulykkelige begivenhed får en effekt på de unges brug af MDMA fremover.

- Det er svært at måle, om det ændrer adfærd hos de unge, fordi det er så forholdsvis få, der tager det. Når vi laver de her store undersøgelser, er det under en procent, der har taget det den sidste måned af de unge. Så at gå ind og måle på, hvad det har af effekt, er rigtig vanskeligt, forklarer Mads Uffe Pedersen.

Vestskolen Haslev
Læs også
Efter 15-årig drengs død: Klassekammerater samles i dag på skolen
Vestskolen Haslev
Læs også
Efter 15-årig drengs død: Klassekammerater samles i dag på skolen
narko.jpg
Læs også
Haslev: 15-årig dreng er nu død efter at have indtaget stoffer
narko.jpg
Læs også
Haslev: 15-årig dreng er nu død efter at have indtaget stoffer

Nyhedsoverblik