Rullende hjælp til demensramte familier: Hvor skal de køre hen?

Pårørende til demensramte kan nu få hjælp af to rådgivere i Sorø og Næstved, som kører rundt i en autocamper. De vil nemlig møde borgerne, hvor de er.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu kan pårørende til en med demens få en noget anden slags hjælp.

For i Sorø og Næstved har man sat sig for at møde de pårørende dér, hvor de befinder sig. Det sker i en autocamper, der er indrettet til et demens-rådgivnings-center.

Det er de to demensrådgivere Anette Rand og Ole Hilden, der kører rundt i camperen. Men hvor skal de køre hen? Det vil kommunerne gerne have borgernes hjælp til. Derfor har kommunerne spurgt borgerne på deres facebooksider.

quote Det er vigtigt, fordi jo tidligere man får fat i personer, der er ramt af en demenssygdom, jo bedre er livskvaliteten på den anden side

Ole Hilden, demensrådgiver

- Jo flere der sætter ideer på, desto bedre bliver det, siger Anette Rand.

Vigtigt at få hjælp tidligt

Målgruppen for den rullende hjælp er dem, der fornyelig har fået demens ind på livet.  

- Det er vigtigt, fordi jo tidligere man får fat i personer, der er ramt af en demenssygdom, jo bedre er livskvaliteten på den anden side. Så det er rigtig vigtigt, siger Ole Hilden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to rådgivere hjælper også de pårørende med mere praktiske råd – alt fra testamente til pension.

- Det er vigtigt, at man ved, at når man kommer her, så er det en kop kaffe og en uforpligtende snak, vi noterer dem ikke alle mulige mystiske steder. Man får lov til at være anonym, siger Anette Rand.

De pårørende står med ansvaret

quote Man står med en masse ansvar, man står med det hele selv

Anette Rand, demensrådgiver

Og det er ikke helt tilfældigt, at det er de pårørende, som rådgiverne primært henvender sig til.

- Det er dem, der kan se forandringen mest ved deres pårørende, hvor det kun bliver værre og værre. Man står med en masse ansvar, man står med det hele selv, siger Anette Rand.

Finansieringen til projektet kommer hovedsageligt fra regeringens demenspulje. Hvis alt går efter planen, ruller demens-camperen på gaden den 4. april.


Nyhedsoverblik