Royal bisættelse markeres med kirkeklokker, møller og flag

Bisættelsen af prins Henrik betyder blandt andet, at vingerne på historiske møller går i sørgestilling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når prins Henrik tirsdag klokken 11.00 bliver bisat fra Christiansborg Slotskirke midt i København, bliver det også markeret på forskellig vis i resten af landet.

Blandt andet vil alle kirkeklokker i folkekirkens kirker ringe i en halv time, før højtideligheden i Christiansborgs Slotskirke begynder klokken 11.00. Der ringes igen i en halv time, når bisættelsen er forbi.

quote Det har betydet meget for os at have ham som protektor

Susanne Jervelund, formand for Dansk Møllerforening

Prinsen døde 13. februar på Fredensborg Slot, og siden er det strømmet ind med mindeord over den franskfødte prins, der blev 83 år.

Der blev efterfølgende erklæret en måneds hofsorg. Det betyder, at kongefamilien og hoffet frem til 14. marts bærer mørkt tøj og afstår fra selskabelige eller underholdende arrangementer. Personale i uniform bærer sørgebind.

Flager indtil solnedgang

Siden onsdag i sidste uge er der blevet flaget på halv hver dag på samtlige statsbygninger og statsskibe.

Skellebjerg Kirke. Arkivfoto.
Skellebjerg Kirke. Arkivfoto. Foto: TV2 ØST

Efter bisættelsen tirsdag bliver der flaget på hel indtil solnedgang.

Dybbøl Mølle og andre historiske møller landet over markerer tirsdag også bisættelsen ved at gå i såkaldt sørgestilling. 

Prins Henrik har været protektor for Dansk Møllerforening siden 1988, og det er foreningens måde at vise ham den sidste ære på.

udklip.jpg
Læs også
Møller går i sørgestilling til ære for prins Henrik
udklip.jpg
Læs også
Møller går i sørgestilling til ære for prins Henrik

- Det har betydet meget for os at have ham som protektor. Når vi har haft brug for støtteerklæringer eller for forord til bøger, så har han altid været villig til at stille op, fortalte formand Susanne Jervelund mandag.

19.356 har besøgt prinsens båre

Der er divergerende meninger om, hvordan sørgestillingen skal være. Nogle mener, at vingerne skal være i kors, mens andre mener, at vingernes stilling skal være mellem et kors og et kryds.

19.356 har i løbet af weekenden og mandag besøgt prinsens båre på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. 

Prins Henrik på Odden
Læs også
Sådan forløber prins Henriks bisættelse
Prins Henrik på Odden
Læs også
Sådan forløber prins Henriks bisættelse

Derudover er prinsens død også blevet markeret i sportens verden. I den forgangne runde i Alka Superligaen spillede samtlige spillere med sørgebind på armen, mens alle rundens kampe blev indledt med et minuts stilhed.

Landets folkekirker er blevet opfordret til at mindes prinsen enten ved en af de sædvanlige søndagsgudstjenester eller ved en særlig gudstjeneste, der eksempelvis kan afholdes tirsdag i forbindelse med bisættelsen.

Det sker i hvert fald i Viborg Domkirke tirsdag eftermiddag klokken 16.15.


Nyhedsoverblik