Rotte tvang brugs til at lukke midt i julehandlen: Nu er den fanget

Midt i julehandlen fredag formiddag den 22. december måtte brugsen på Stevns for fjerde gang på bare et år lukke, fordi en rotte havde trængt ind i butikken gennem loftet. Arkivfoto Foto: TV ØST

Dagli’ Brugsen i Rødvig er atter fri for rotter og holder åbent som normalt.

Midt i julehandlen fredag formiddag den 22. december måtte brugsen på Stevns for fjerde gang på bare et år lukke, fordi en rotte havde trængt ind i butikken gennem loftet.

Det betød blandt andet, at flere fødevarer måtte destrueres, ligesom brugsen var nødt til at hyre et rengøringsfirma ind for at rengøre hele butikken.

Der er lidt varemangel, og jeg har prøvet at bestille mere hjem. Så folk må nøjes lidt, men de kommer ikke til at sulte

Peter Thomsen, brugsuddeler

Men nu lader det til, at julefreden efterhånden kan sænke sig på Stevns.

- Vi har fanget krabaten, fortæller brugsuddeler Peter Thomsen fra Dagli’ Brugsen i Rødvig.

- Vi har haft et tjek her til morgen, hvor vi spredte mel ud i butikken og havde en rottehund ude. Men der var ingen spor af flere rotten, så vi har åbent igen som normalt, tilføjer han.

Der mangler varer på hylderne 

Han har ikke tal på, hvilke økonomiske konsekvenser rotteplagen giver butikken.

- Der er lidt varemangel, og jeg har prøvet at bestille mere hjem. Så folk må nøjes lidt, men de kommer ikke til at sulte, siger brugsuddeleren. 

Læs også Rotten på loftet spolerer julen: Lukker brugs for fjerde gang

Efter den seneste rotteepisode i Dagli’ Brugsen i Rødvig skal Peter Thomsen nu mødes med direktionen i Coop for at diskutere den øget sikkerhed i butikken.

- Jeg skal mødes med de høje herrer i Coop i næste uge for at diskutere elektronisk overvågning på loftet og i kloakken, fortæller han.

Det er Coop, som skal betale for eventuelle nye sikkerhedsforanstaltninger i brugsen. 

01:23

Gense indslaget med Dagli´Brugsen i Rødvig på Stevns.

Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App