Ronjas mindeplade fjernet: Det gør os allesammen kede af det

Tanja Bruun Hansen forstår ikke, hvorfor nogen ødelægger det mindested, hun og andre pårørende har for hendes afdøde datter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tanja Bruun Hansens 19-årige datter, Ronja mistede livet i et glatføreuheld i januar sidste år.

Hendes bil ramte et træ på Tuborgvej mellem Hørve og Fårevejle Stationsby, og ret hurtig efter ulykken blev træet det sted, hvor Ronjas familie og venner mindes hende.

- Det er her, min datter mistede livet. Det var her, hun var i live sidste gang, og jeg føler en tilknytning til stedet her, fortæller Tanja Bruun Hansen.

quote Det gør mig ærgerlig, og det gør os allesammen kede af det.

Tanja Bruun Hansen

Mindeplads ødelagt

Men siden foråret har ukendte gerningsmænd ødelagt flere ting ved mindestedet.

De har bl.a. malet den mindeplade over, som familien havde fået sat op på træet og fjernet eller ødelagt blomster og lys og andre minder.

I sidste weekend blev mindepladen så helt fjernet fra træet.

- Det gør mig ærgerlig, og det gør os allesammen kede af det at komme og se, at der er nogen, der synes, at det ikke skal være her, og at de så vælger at vandalisere det på den her måde og flå tingene op og rive tingene fra hinanden, siger hun.

 

VO_Ny_politibil1.jpg
Læs også
19-årig kvinde død i glatføreuheld
VO_Ny_politibil1.jpg
Læs også
19-årig kvinde død i glatføreuheld

 

Tanja Bruun Hansen har på fornemmlesen, at dem, der står bag ødelæggelserne, er sure over, at der er lavet et mindested ved en offentlig vej og sat en plade op på et offentligt træ.

- Det er jo fair nok, at der er nogen, der er imod det,  men så kunne man have valgt at klage, eller snakket med kommunen om det, så jeg kunne have fået det at vide, og vi kunne have fået vores ting hjem, siger Tanja Bruun Hansen.

Ulovligt at hænge mindeplade op

quote Man må ikke bare hænge mindeplader eller skilte op på den måde. 

Morten Egeskov (Venstre), fmd., Miljø- og Klimaudvalget, Odsherred Kommune

Ifølge formanden for Miljø- og Klimaudvalget, Morten Egeskov (Venstre) fra Odsherred Kommune er det ikke lovligt at sætte mindeplader op på offentlige steder.

- Man må ikke bare hænge mindeplader eller skilte op på den måde. Hvis 15-20 mennesker pludselig gjorde det i et område, så ville det jo være et problem. Det er et spørgsmål om trafiksikkerhed, og det er derfor, at der eksisterer de her regler, siger han.

Kommunen har dog ikke håndhævet reglerne i den her sag.

- Vi kender godt til sagen, men vi har valgt ikke at reagere på det, siger Morten Egeskov (Venstre) og fortsætter:

- Vi har valgt at se igennem fingre med det her, fordi det jo er et meget følsomt område, og vi har ikke lyst til at gå ind og regulere overfor en mor, der har mistet sin datter. Hvis vi får mange klager, er det selvfølgelig noget, vi må se nærmere på, men det er ikke noget, der står øverst på vores liste. 

Finder minder i åen

Mens TV ØST er ude ved Tuborgvej sammen med Tanja Bruun Hansen, dukker nogle af de fjernede ting fra mindestedet pludselig op.

Da holdet fra TV ØST parkerer deres bil cirka 100 meter fra mindestedet, får Tanja Bruun Hansen øje på nogle af tingene.

Nogen har simpelthen smidt sagerne i en nærliggende å.

- Der ligger lanternen sgu', og dér er lysene. Gud ved, om det hele bare er smidt ned i vandet her? Det tror jeg sgu', det er, siger Tanja Bruun Hansen, da hun ser ned i åen.

quote Det er jo ting, der er stillet der, fordi det har værdi for os

Tanja Bruun Hansen

- Det bliver jeg ærgerlig over. Det synes jeg ikke, folk kan være bekendt, siger hun og fortsætter:

- Det er jo ting, der er stillet der, fordi det har værdi for os. En ting er, at man vælger at fjerne det, en anden ting er, at man så smider det i åen. Det giver jo ingen mening, siger Tanja Bruun Hansen.


Nyhedsoverblik