Rolig, men våd aften og nat på Vig Festival

Tapre festivalgæster trodsede regnen fredag aften på Vig Festival. Familien her havde lige været til Rasmus Seebach-koncert på Store Scene.

De første to dage på Vig Festival er foregået i god ro og orden i følge politiet, der dog havde en enkelt overnattende gæst natten til lørdag.

Musikken har spillet siden torsdafg eftermiddag, og lørdag morgen melder Midt- og Vestsjællands Politi om en stille og rolig Vig Festival indtil videre.

Politiet havde dog natten til lørdag en enkelt overnattende gæst, der lige skulle sove rusen ud.  Desuden havde politiet fat i to personer, der havde overtrådt ordensbekendtgørelsen.

Gæsterne trodsede regnen

Fredag eftermiddag omkring klokken 16 kom regnen til Vig Festival og fortsatte med få pauser hele aftenen. I følge DMI faldt der op mod 6 mm.

Lørdag melder DMI om mest tørt vejr og efterhånden lidt eller nogen sol. Temperaturen op mellem 17 og 21 grader. Sidst på aftenen bliver der mere skyet og i nat kommer der regn.

Festival satser på salg af endagsbilletter lørdag

Det gode vejr kan komme Vig Festival til gode. Festivalen har ved middagstid lørdag nemlig kun solgt solgt i alt 11.500 billetter, mens målsætningen var 13.000. Men lørdag er traditionelt en god dag for salg af endagsbilletter, så måske kan tørvejret lokke lidt flere endagsgæster til pladsen.

I følge festivalleder Gustav Møller har festivalen dog solgt de billetter, der skal til for at skabe overskud. 10.000 billetter skal der til for at få det hele til at løbe rundt.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App