Rokade på Christiansborg giver plads til ansat i lokal politikreds

Kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, Merete Scheelsbeck (K) indtræder i løbet af sommeren i Folketinget. Foto: Twitter

Brian Mikkelsens farvel og udskiftning med Rasmus Jarlov som erhvervsminister betyder, at ansat fra lokal politikreds skal i Folketinget.

Kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, Merete Scheelsbeck (K) indtræder i løbet af sommeren i Folketinget, hvor hun er vikar for den nye erhvervsminister Rasmus Jarlov (K). Det skriver Dagbladet.

Den 31-årige politiker var også sidste sommer vikar i Folketinget for Jarlov, og fortæller til avisen, at hun glæder sig til igen at være politiker på fuld tid.

Merete Scheelsbeck har tidligere annonceret et farvel til landspolitik, og er således ikke i øjeblikket opstillet til Folketinget. Hun afviser dog ikke, at hun igen kan stå på stemmesedlen til at kommende valg.

- Jeg ved, at der ikke er noget, der er definitivt i politik, så jeg vil ikke afvise, at jeg kan stille op til Folketinget igen, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App