Røver truede med pistol – stak af med penge, skrabelodder og cigaretter

Politiet søger vidner efter et røveri mod en OK-tank i Øster Ulslev på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Først på aftenen fredag trådte en maskeret mand ind på OK-tanken på Holebyvej i Øster-Ulslev.

Med en pistol truede manden den unge medarbejder ved kassen til at udlevere kontanter, skrabelodder og cigaretter, som røveren lagde i en gul pose.

Det fortæller efterforskningsleder Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster.

- Han ankom til fods og forlod butikken til fods. Vi ved ikke i hvilken retning, siger han.

Læs også
To mænd fængslet for røveri i kiosk - skubbede kvindelig ekspedient omkuld
Læs også
To mænd fængslet for røveri i kiosk - skubbede kvindelig ekspedient omkuld

En dårlig start på julen

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set noget mistænkeligt i området omkring tanken på gerningstidspunktet. Politiet blev tilkaldt klokken 19.58.

- Hvis man har set noget, så hører vi det meget gerne. Vi har ikke ret meget at gå efter, siger Bo von Würden.

Røveren beskrives som:

  • Mand
  • 170-175 centimeter høj
  • Spinkel af bygning
  • Lys i huden
  • Talte først engelsk og slog så over i dansk
  • Iført sort hættetrøje, sort jakke, blå Adidas træningsbukser hvide striber lodret ned ad benene, mørke kondisko med hvide såler
Kioskrøveri
Læs også
Truet med kniv og skubbet omkuld under røveri: - Man må arbejde sig op, så det gør jeg
Kioskrøveri
Læs også
Truet med kniv og skubbet omkuld under røveri: - Man må arbejde sig op, så det gør jeg

På tankens Facebook-side beskriver ejeren selv røveriet.

- Desværre var det en af vores unge medarbejdere, det gik udover, og han har det ikke særlig godt pt, står der blandt andet.

- Vi er meget ramt af dette og lige pt ved vi ikke, om vi kan fortsætte psykisk såvel som økonomisk. Det var lidt af en dårlig start på julen.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik