Flugtfange og rocker idømt seks års fængsel

To mænd med forbindelse til Hells Angels er blevet idømt seks års fængsel for blandt andet våbenbesiddelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Under en ledsaget udgang i begyndelsen af juni stak en 34-årig mand af fra politiet, mens han deltog i sin mors begravelse Østre Kirkegård i Næstved.

Manden flygtede dengang ud i en ventende bil, som var udstyret med stjålne nummerplader, og var på flugt fra politiet i over en måned. Den 34-årige blev sidenhen fundet af betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hos en jævnaldrende kvinde.

Nu er flugtfangen sammen med en 26-årig mand blev idømt seks års ubetinget fængsel. Det skriver Sjællandske.

De blev begge ved Retten i Næstved blandt andet fundet skyldige i salg af narko og våbenbesiddelse. Ved et indbrud i Sorø stjal de to ifølge avisen to haglgeværer og en jagtriffel med ammunition. 

Ringsted Kirkegaard
Læs også
Dansk flugtfange anholdt: Stak af under sin mors begravelse
Ringsted Kirkegaard
Læs også
Dansk flugtfange anholdt: Stak af under sin mors begravelse

Under retssagen indrømmede den 26-årige, at han er medlem af Hells Angels-støttegruppen AK81. Flugtfangen fortalte, at han er medlem af Asguradians, der har tilknytning til selvsamme rockergruppe.

Gemte sig under sengen

Det var en omfattende efterforskning, som tilbage i juli førte politiet på sporet af flugtfangen fra Næstved. På til Lupinvej bankede en patrulje på døren på adressen, hvor en 30-årig kvinde åbnede og fortalte, at hun lånte lejligheden sammen med en veninde, mens ejeren var bortrejst. Patruljen spurgte, om de måtte tale med veninden, der skulle være i lejligheden.

Den 30-årige kvinde var dog ikke meget for at lukke patruljen ind, og da de gik ind i lejligheden, viste det sig da også, at der ikke var nogen veninde. I stedet fandt patruljen en mand, som gemte sig under sengen i soveværelset. 


Nyhedsoverblik