Rød blok om nedrivning af boliger på Lolland: Det løser ikke de sociale problemer

Lolland vil nedrive boliger for at hindre socialt udsatte i at bo i dem. Men ifølge rød blok er det symptombehandling og løser ikke sociale problemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Byrådet i Lolland Kommune vil rive 85 almene boliger ned i Rødbyhavn blandt andet for at undgå, at socialt udsatte flytter til Lolland.

Det kunne TV ØST fortælle i går.

De 85 lejeboliger skal rives ned i Boligforeningen Rødby Havn på grund af store sociale udfordringer i boligforeningen.

Men den idé falder ikke i god jord hos den socialdemokratiske boligordfører, Kaare Dybvad (S). Han mener, der er en bedre løsning på problemet med de socialt belastede borgere, og at kommunen burde kigge et andet sted hen.

quote Den bedste løsning, så der ikke er så mange socialt udsatte, der flytter derned, er at rive mange af de gamle landejendomme ned, der bliver lejet ud på private vilkår

Kaare Dybvad, boligordfører for Socialdemokratiet

- Den bedste løsning, så der ikke er så mange socialt udsatte, der flytter derned, er at rive mange af de gamle landejendomme ned, der bliver lejet ud på private vilkår, siger Kaare Dybvad.

S: Riv gamle landejendomme ned

Af de 85 almene lejemål, der skal rives ned, ligger 41 af dem i Sognefogedvænget. Det betyder, der skal findes 44 andre lejemål i almennyttigt boligbyggeri i Rødbyhavn, der skal rives ned. Foruden Sognefogedvænget er der Kongeleddet og Syltholmparken, der fungerer som almennyttigt boligbyggeri i byen.

Og Kaare Dybvad frygter altså, at nedrivningen af de almene boliger vil skubbe de socialt udsatte over i faldefærdige, gamle landejendomme i stedet. Men måske føler kommunen sig nødsaget til at gå den vej, siger han. 

hus_forbi.jpg
Læs også
Socialrådgiver: Nedrivning af lollandske boliger kan gøre flere hjemløse
hus_forbi.jpg
Læs også
Socialrådgiver: Nedrivning af lollandske boliger kan gøre flere hjemløse

- Det kan være den mulighed, man har tilbage som kommune, fordi regeringen stort set har fjernet nedrivningspuljen. Dengang nedrev man 238 huse på Lolland om året. Men den mulighed har man ikke længere, fordi regeringen har fjernet den pulje, siger Kaare Dybvad.

- Jeg mener, man skulle indføre den pulje igen, hvor man nedriver alle de nedslidte boliger ned. Så stod Lolland Kommune slet ikke i den her situation.

Skubber udsatte videre

Også Enhedslisten er uenige i Lolland Kommunes beslutning om at rive almene boliger ned.

Partiets boligordfører tror nemlig også, at nedrivningen af almenboliger skubber socialt belastede borgere over i private, forladte ejendomme af dårlig kvalitet.

quote Hvis man river dem ned, kommer de fattigste til at bo i dårligere områder, og de kommer til at have private udlejere

Søren Egge Rasmussen, boligordfører, Enhedslisten

- Hvis man river dem ned, kommer de fattigste til at bo i dårligere områder, og de kommer til at have private udlejere, siger Søren Egge Rasmussen (Ø).

- Jeg er imod den beslutning. Så vidt jeg har forstået, står der ledige boliger i den private udlejning, som er af ringere standard. Det ville være bedre, hvis kommunen førte et ordentligt tilsyn med disse, siger han og anbefaler, at den dårligste boligmasse blev revet ned.

Ren symptombehandling

Rådet for Socialt Udsatte har også kritiseret, at borgere bliver skubbet rundt mellem kommunerne. Formanden Jann Sjurse mener snarere, man skulle sætte ind på fordelingen mellem kommunerne og udligningsordningen i stedet for at rive boliger ned.

Alternativet bakker op om kritikken fra Rådet for Socialt Udsatte. Ifølge boligordføreren for partiet yder hovedstadskommuner aktiv flyttehjælp for at få borgere væk hurtigst muligt.

quote Kommunen forsøger at sikre den sociale sammenhængskræft. Problemet er bare, at det er symptombehandling

Roger Courage Matthisen, boligordfører, Alternativet

- Vi har en problematik med, at der bliver eksporteret borgere med sociale problemer fra storbyerne. Det er blevet en økonomisk fordel. Det er usmageligt, hvis der foregår noget systematisk, siger han og efterlyser en redegørelse for effekten af social eksport.

Han kan dog godt forstå, at kommunen tyer til den umiddelbare løsning med at rive boliger ned, når de sociale problemer popper op.

- Kommunen forsøger at sikre den sociale sammenhængskræft. Problemet er bare, at det er symptombehandling. Det er endda symptombehandling på flere niveauer, slutter boligordfører Roger Courage Matthisen. 

Tomme boliger rives ned
Læs også
Borgmester om nedrivningsplaner: - Vi vil ikke have flere boliger, end der er behov for
Tomme boliger rives ned
Læs også
Borgmester om nedrivningsplaner: - Vi vil ikke have flere boliger, end der er behov for

Nyhedsoverblik