Rod i økonomi og sager om inklusion: Nu skal Vordingborgs skoler løftes

02:42

Efter en lang periode med problemer på Vordingborgs skoler, har et særudvalg nu udarbejdet en rapport, der kommer med en række anbefalinger til, hvad der kan gøres på området.

Et særligt udvalg kommer med anbefalinger til, hvad der skal gøres på skolerne i Vordingborg kommune, efter årevis med problemer.

- Ja, den fylder noget, det må vi jo erkende.

Politiker Mette Gerdøe (EL) står sammen med direktør for skoleområdet Jakob Thune. Hun har en tyk stabel papirer i hånden.

Det er en rapport udarbejdet af det udvalg, de begge har siddet med i de sidste mange måneder, det såkaldte 0-18 års udvalg. Det blev nedsat i februar efter en lang periode med problemer på Vordingborgs skoler. Nu har udvalget barslet med 135 siders anbefalinger til, hvordan kommunen retter op på skuden.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Ja, den fylder noget, det må vi jo erkende. Mette Gerdøe og Jakob Thune er to af medlemmerne i det særlige udvalg, der er kommet med anbefalinger til Vordingborg kommune på skoleområdet.

Forældreprotester og dårlige skemaer  

For at forstå hvorfor det har været nødvendigt med et 12 mand stort sær-udvalg bestående af både lærere, forældre, politikere og BUPL, er det bare at kigge i arkiverne.

I oktober sidste år kunne TV ØST fortælle, at forældre slog ring om rådhuset i protest over forholdene på deres børns skoler. Kommunen havde varslet besparelser på et i forvejen stærkt presset skoleområde, og nu var bægeret fuldt.

I november fortalte forældre også til TV ØST, at deres børns skemaer var overtegnede med vikartimer. Jannie Testrup Geneser, der er mor til et skolebarn på Gåsetårnsskolen, fortalte:

- Det er blevet hverdag med 25 procent vikartimer på grund af sygdom blandt lærerne. 

​Artiklen fortsætter under billedet.

- Du kan se skemaet op til deres efterårsferie. Jeg har streget det vikartimerne over med grønt. Det er jo ikke godt nok. Til hverdag er omkring en fjerdedel af timerne vikartimer, lød det fra Jannie Testrup Geneser tilbage i november.

Autistisk, retarderet pige blev sendt i almindelig skole  

Men det er ikke bare vikartimer og en skrantende økonomi, der har været problemet.

Vordingborg er den kommune i landet, der får næstflest klager over inklusionssager. Faktisk overgås kommunen kun af København.

I 2015 kunne TV ØST fortælle om den dengang syvårige Linnes Hansen, der til trods for, at hun er diagnosticeret infantil autist og mentalt retarderet, blev tilbudt en plads i en almindelig 0. klasse i en af Vordingborgs folkeskoler.

- Det er ubegribeligt, men det er sådan, det er, fortalte hendes far Michael Adsetts Edberg Hansen til TV ØST. 

Læs også Inklusionen halter: Klagerne hagler ned over Vordingborg Kommune

To år senere, i 2017, kunne Linneas mor, Anna Adsetts Edberg Hansen, fortælle, hvordan det var gået:

- Min datter er blevet dårligere. Hun græder meget og tisser i bukserne.

​Artiklen fortsætter under billedet.

- Det er ubegribeligt, men det er sådan, det er, sagde syvårige Linneas far i 2015, da hans autistiske og mentalt retarderede pige blev sendt i en almindelig folkeskole af Vordingborg kommune.

- Vi håber, politikerne lytter

Tilbage til den rapport, der netop er landet fra 0-18 års udvalget.

Her fylder dels økonomi og fordelingen af midler mellem store og små skoler en del, men også inklusion optager mange sider. Med i udvalget sidder Pernille Mantzius, der er del af skolebestyrelsen på Kulsbjergskole og mor til tre skolesøgende børn:

Læs også Bekymret mor konfronterer byrådspolitiker med skoleproblemer

- Man lancerede for nogle år tilbage en inklusionsindsats, men der var ikke nogen strategi, og der blev ikke fulgt ordentligt op på det. Det vil vi have politikerne til at gøre nu. Vi skal have styr på, hvordan vi håndterer inklusion, siger hun. 

Men det er jo kun anbefalinger, der står i rapporten. Får den overhovedet nogen effekt?

- Ja, det håber vi jo. Vi håber virkeligt, at politikerne vil tage det seriøst, og at vi kan få et bedre fundament, end vi har nu. Det gælder i høj grad økonomien, men det gælder især inklusionen. Den skal vi have styr på, siger Pernille Mantzius.

Men der er lang vej endnu.

Rapporten skal godkendes af kommunalbestyrelsen og så skal den op i børne- og ungeudvalget, der skal beslutte, hvilke anbefalinger man vil lytte til. Dernæst skal forslagene med til den almindelige budgetforhandling i januar. Men nu er det altså op til politikerne at fortsætte arbejdet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App